P2 studievært Katrine Ring på Vindbyholtgaard

Onsdag 11. september 2019 kl. 10:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

P2 studievært Katrine Ring på Vindbyholtgaard
Katrine Ring. Foto: Nina Peitersen

Søndag den 22. september fra kl. 15 til 16.30, kan du høre et foredrag om klassisk musik på Vindbyholtgård i Vindbyholt - Vindbyholtvej 8, 4640 Faxe.

Det er Katrine Ring, professionel DJ og studievært på P2 der holder foredraget, og det er det første foredrag som Faxe Kunst- og Musikforening arrangerer i samarbejde med Forfatteren Leif Hasles Fond på Vindbyholtgaard.

I foredraget vil Katrine Ring fortælle om klassisk musik med udgangspunkt i de tendenser, som hun oplever med udsendelsen Natsværmeren på P2 og i sit arbejde som DJ med klassisk musik.

Om den udvikling der sker inden for den klassiske musik i disse år og de nye tilgange til klassisk musik, som f.eks. filmmediet har fremelsket. Om det neoklassiske, der maner til minimalisme og fordybelse. Om jazzfolk, der nærmer sig det klassiske udtryk og om det klassiske, der bliver inviteret indenfor til ambient- og stillemusikaftener.

Katrine Ring vil spille klassisk musik fra sin DJ-pult før foredraget og undervejs. Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Katrine Ring.

Katrine Ring er professionel DJ og spiller overalt i Danmark og i udlandet inden for genrer som bl.a. jazz, soul, house, lounge og elektronika. Katrine Ring har som en af de få i verden specialiseret sig i at spille klassisk musik som DJ. Hun er studievært på det klassiske DJ-program Natsværmeren på DR P2, og holder desuden foredrag om gadekunst og om DJ-kultur.

Der tages entre, hvori kaffe og kage er inkluderet. Billetter købes via www.faxekunstogmusik.dk og ledige pladser sælges ved indgangen mod kontant betaling eller via MobilePay.


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nekrolog over Gunnar Saietz
- Julestemning i Kongsted
- Geomuseum Faxes Kong Kylie...
- Christina Birkemose valgt som borgmesterkandidat
- Ny krimi af Haslev-forfatteren Hans-Willy Bautz
- Signe Wenneberg om hverdagsaktivisme
- VUC har været på studietur i Skotland
- Nisseløb i Haslev
- Julehygge med biskoppen
- Julebazar på Karisefonden i Haslev
- Kvinde kvæstet i færdselsuheld på Sydmotorvejen
- At rejse er at leve - med Visens Venner
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst