Faxe Kalk overvejer at „genbruge” dæmningen

Tirsdag 10. september 2019 kl. 08:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe Kalk overvejer at „genbruge” dæmningen
Skal det store område overfor ovnanlægget genbruges? Det indeholder store mængder kalk som man tidligere ikke kunne udvinde - det kan man nu

Gennem utallige år er jord fjernet fra Faxe Kalkbrud, så man kan komme ned til „det hvide guld”. Jorden er anbragt rundt om bruddet og udgør nu de bjerge man kan se på lang afstand.

En af disse store „dæmninger” - som de også kaldes - ligger lige overfor ovnanlægget i Stubberup og udgør et meget kuperet område, som efterhånden er groet til med træer og buske, ligesom blandt andet rådyr holder til i området.

Da jorden blev fjernet fra kalkbruddet fulgte der også meget kalk med, fordi man den gang ikke kunne udnytte den del af kalken der var „blandet” med for meget jord.

Derfor undersøger Faxe Kalk lige nu muligheden for at genbruge den kalk der ligger i dæmningen overfor ovnanlægget. Man har gravet en grøft i området, og herfra tages der prøver af jorden/kalken, hvorefter man skal beslutte om kalken skal udnyttes, eller om området skal forblive som det er nu.

- Vi synes det er bedre at bruge tidligere kasserede ressourcer frem for at bruge nyt,siger direktør i Faxe Kalk Klaus Rønholt, og tilføjer at hvis kalken i området skal udnyttes, genetableres området, og man vil tages mest mulig hensyn til naturen, hvilket vi altid forsøger.

Et område som Faxe Kalk hører under Region Sjællands råstofplan, hvilket betyder, at såfremt man kommer frem til, at det vil give mening at genbruge kalken i „dæmningen” skal det godkendes af regionen, efter forudgående høringsperiode, inden man kan gå i gang, så det er ikke noget der sker lige med det samme.

Endvidere gør Klaus Rønholt opmærksom på at man naturligvis også, hvis det bliver aktuelt, vil gå i dialog med Faxe Kommune.

Fredet plante i området

Det er ikke alle der synes det er en god idé at genbruge „dæmningen”. En af kritikerne er Brian Madsen fra Faxe. Han frygter at det kan få store konsekvenser for det dyre- og planteliv der er i skoven.

Fuglene vil flygte, det samme vil alle de egern, rådyr og de andre dyr i området, mener han. Og desuden gør han opmærksom på at Hvidgul Skovlilje findes i området, og den er fredet, idet den kun findes meget få steder i Danmark - og et at stederne er altså på „dæmningen” overfor Faxe Kalks ovnanlæg.

Hvidgul Skovlilje må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.
- Det vil være en synd og skam for naturen og Faxeborgerne hvis nu hele skoven blev ryddet helt bare fordi der er kalk, siger Brian Madsen.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nekrolog over Gunnar Saietz
- Julestemning i Kongsted
- Geomuseum Faxes Kong Kylie...
- Christina Birkemose valgt som borgmesterkandidat
- Ny krimi af Haslev-forfatteren Hans-Willy Bautz
- Signe Wenneberg om hverdagsaktivisme
- VUC har været på studietur i Skotland
- Nisseløb i Haslev
- Julehygge med biskoppen
- Julebazar på Karisefonden i Haslev
- Kvinde kvæstet i færdselsuheld på Sydmotorvejen
- At rejse er at leve - med Visens Venner
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst