Haslev-forfatter udgiver endnu en børnebog

Onsdag 11. september 2019 kl. 10:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Haslev-forfatter udgiver endnu en børnebog
Snart udkommer Lene Langkow Saaeks fjerde børnebog

Den 14. oktober udkommer der endnu en børnebog af Lene Langkow Saaek, der bor på Gasværksvej i Haslev.

„Søs og Pelle og nissen på loftet” hedder den nye bog der er Lenes fjerde børnebog. Den første „Prinsessen og Troldungen” udkom i 1998. Herefter fulgte „Da Anna løb væk” og „Historien om dengang heksene fandt deres prinsesse eller”.

„Søs og Pelle og nissen på loftet” handler om to forældreløse børn, der er i pleje på en gård, hvor deres eneste trøst er den gamle ko, Kornblomst.

Herluf er søn på gården og en doven, forkælet dreng og børnenes plageånd både hjemme og i skolen. En dag sker der noget usædvanligt. Herluf løber væk fra skolen, og Søs og Pelle oplever nogle mystiske og dramatiske ting.

Og hvem er det så, der har en finger med i spillet? Nissen på loftet, selvfølgelig! Historien ender, som den slags historier tit gør, men har alligevel en overraskende slutning...

Om forfatteren
Lene Langkow Saaek, født i 1951, er mor til tre og hun har syv børnebørn. Som ung blev hun uddannet porcelænsmaler og læste senere til socialpædagog. Nu arbejder Lene på Sofiendalskolen i Haslev, men stopper til januar for at overgå til pensionisternes række.

Foruden at have skrevet bøgerne, har Lene også illustreret samtlige bøger. Hun elsker nemlig også at tegne og male, og håber der bliver mere tid til det, når hun bliver folkepensionist.

Lene Langkow Saaek har desuden udgivet flere musicals for børn, så der er virkelig tale om en kreativ person.

Voksenbog
Lige nu arbejder Lene på en „voksenbog”, nemlig en bog om Satankulten på Anholt. En kult der har været kendt siden begyndelsen af 1970’erne.

På Anholts ørken blev der fundet okkulte ting. Personer modtog breve fra Alice Mandragora, ypperstepræstinde ved Satankulten på Anholt. Og der blev flere steder i Danmark fundet Satanmønter påstemplet „Anholt”.

Spørgsmålet var om der virkelig var en Satankult på Anholt eller om der var tale om en omfattende happening. Et faktum er det dog, at man fandt ud af at det var Knud Langkow der stod bag det hele.

Knud Langkow var Lene Langkows farbror - så når hendes bog om „Satankulten på Anholt” udkommer, kan det være man bliver meget klogere på hvad der egentlig foregik gennem rigtig mange år - var det virkelighed eller en årelang happening - slet og ret sjov og ballade?

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Velbesøgt høstmarked
- Råbte efter politiet – havde kniv
- Smag på Mexico
- Business Faxe - tre emner på én eftermiddag
- DcH Haslev afviklede et flot sjællandsmesterskab
- Kirkehøjskole: Menneskesyn under forandring
- Hvad koster en plejehjemsplads?
- Dalby-brødre fik guld og sølv ved DM i Speedskating
- Faxe Rotary sikrer parkinson-dans
- Få tjekket din hund i Faxe - betal hvad du formår
- Ny brolægger uddannet
- Donation fra Ladies Circle til Mødrehjælpen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst