Time Magazine: Skovtårnet i verdens top 100

Tirsdag 3. september 2019 kl. 08:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Time Magazine: Skovtårnet i verdens top 100
Skovtårnet - et at de 100 steder i verden man bør besøge, mener Time Magazine - foto: Birgitta Carlberg

Time Magazine: Skovtårnet i verdens top 100
Jesper Mathiesen, adm. direktør i Camp Adventure - foto: Torkild Svane Kraft
Rønnede: TIME udvælger Camp Adventure til at være blandt de 100 bedste steder at besøge.

TIME Magazine har offentliggjort World’s Greatest Places, og på listen er Camp Adventure Skovtårnet der åbnede tidligere i år. Listen består af de 100 steder TIME Magazine har udvalgt til at være de bedste at besøge. I udvælgelsen i år, lægges der især vægt på følelsen af, at man har mødt det ekstraordinære.

TIME Magazine er et af de mest toneangivende og betydningsfulde medier globalt. Sidste år lancerede TIME Magazine World’s Greatest Places, hvor de 100 bedste steder at besøge hyldes.

På listen er attraktioner, hoteller og restauranter, som alle udmærker sig ved at have et højt kvalitetsniveau, være innovative, originale, bæredygtige og sætte nye standarder. I år er Camp Adventure Skovtårnet på listen, som den eneste danske oplevelse.

I år stiller TIME Magazine spørgsmålet: „How does one measure the greatness of a place?” og svaret har været „the sense that one has stumbled upon the extraordinary”.

Så er vores ambition til fulde gået i opfyldelse

På Camp Adventure er tilgangen at iscenesætte og fortolke et smukt landskab, så det bliver en attraktion i sig selv. Følelsen af at have snublet over det ekstraordinære, beskriver perfekt, hvordan Camp Adventure ønsker gæsterne skal føle det efter en tur i Skovtårnet. Til dette siger Camp Adventures adm. direktør Jesper Mathiesen:

- Vi har besøgende fra alle steder i verden og uanset om du er rejst langt væk fra eller kommer fra Sydsjælland, ønsker vi, at de besøgende har fået en ekstraordinær oplevelse, hvor naturen og miljøet er iscenesat nænsomt med oplevelser og enestående arkitektur. Når et så markant medie som TIME Magazine retter spotlightet på Camp Adventure og udnævner Camp Adventure til at være blandt de 100 bedste steder at besøge i hele verden, er vores ambition til fulde gået i opfyldelse.

I 2018 var Tivoli, Experimentarium og Noma med på listen og Camp Adventure er således den fjerde oplevelse der har været med på TIME Magazine World’s Greatest Places.

Camp Adventure Skovtårnet er en nyfortolkning af skovturen og nænsom iscenesættelse af det kuperede sydsjællandske herregårdslandskab. Oplevelsen starter med en 900 m lang boardwalk fra receptionsområdet igennem det idylliske landskab med bøge- og egetræer frem til Skovtårnet.

Fra skovens bund går turen via trækronerne til langt over skoven med udsigt udover Sydsjælland og i godt vejr til de høje bygninger i København. Skovtårnet er 45 m højt og på toppen 140 m over havets overflade og dermed det højest tilgængelige punkt på Sjælland.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nekrolog over Gunnar Saietz
- Julestemning i Kongsted
- Geomuseum Faxes Kong Kylie...
- Christina Birkemose valgt som borgmesterkandidat
- Ny krimi af Haslev-forfatteren Hans-Willy Bautz
- Signe Wenneberg om hverdagsaktivisme
- VUC har været på studietur i Skotland
- Nisseløb i Haslev
- Julehygge med biskoppen
- Julebazar på Karisefonden i Haslev
- Kvinde kvæstet i færdselsuheld på Sydmotorvejen
- At rejse er at leve - med Visens Venner
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst