DM for essesmede og åbent hus i Smedjeriet

Tirsdag 27. august 2019 kl. 10:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

DM for essesmede og åbent hus i Smedjeriet
Anders Nordstrøm, indehaver af Smedjeriet, har taget initiativ til det første Danmarksmesterskab for essesmede

Haslev: Hvis man vil se dygtige smedje i aktion, kan det anbefales at man lægger vejen forbi Smedjeriet på Finlandsgade 14 i Haslev lørdag den 31. august mellem kl. 10 og 16.

Her kommer der nemlig til at foregå mange spændende ting. Der er naturligvis åbent i butikken, men samtidig afholdes der flere minikurser for såvel nybegyndere som mere erfarne indenfor disciplinen essesmedjning.

Dertil kommer små konkurrencer hvor alle kan være med - en af dem er f.eks. at man skal se hvem der kan trække en klump jern længst.

Danmarksmesterskab

Og så bliver der afholdt Danmarksmesterskabet for essesmede - det allerførste Danmarksmesterskab nogensinde.

Det har ærgret indehaveren af Smedjeriet Anders Nordstrøm, at der ikke findes et Danmarksmesterskab for essesmede - og så besluttede han selv at afholde det allerførste. Og i skrivende stund er der seks tilmeldte til mesterskabet.

- Den enkelte deltager bestemmer selv hvad han vil lave, men der skal dog indgå drejning, snoning og svejsning i det man laver, fortæller Anders Nordstrøm.

Publikum er med til at bestemme hvem der bliver Danmarksmester. De udgør nemlig den ene halvdel af dommerpanelet, mens den anden „halvdel” er en meget erfaren smed, der bl.a. har arbejdet i Middelaldercenteret i Nykøbing.

I løbet af dagen kan man købe lidt mad og softice i Smedjeriet.

Smedjeriet blev grundlagt i 1991 og lå den gang i Faxe. I 1998 flyttede virksomheden til Haslev, og Anders Nordstrøm overtog den for fem år siden, efter sin fars død.

Smedjeriet er det der må betegnes som en specialbutik - for det de handler med er ting til beslagsmede og essesmede. Private såvel som professionelle.

- Lige for tiden oplever vi at flere og flere begynder at interessere sig for at essesmede, fortæller Anders. Jeg tror det hænger sammen med, at her handler det virkelig om håndværk. En computer dur ikke i denne sammenhæng. Her er det virkelig det håndværksmæssige der tæller.

Foruden en meget velassorteret forretning, har Smedjeriet også en webshop - men for mange er det nu engang bedre at se tingene rigtigt - og mærke dem - inden man køber. Og det er der så mulighed for i den fysiske butik.

Se mere på smedjeriet.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Er Blåbæk Vandmølle Danmarks smukkeste?
- Overbevisende Danmarks­mesterskab til Haslev
- To knytnæveslag i ansigtet
- Faxe Frivilligråd: Tre fluer med ét smæk...
- Ole Vinther fra Terslev forstår at skabe hits
- Kan film spille en rolle i klimadebatten?
- Udvalg følger borgerrådgiverens råd
- Guldloppen åbner lørdag
- Kendt DJ opvokset i Karise nomineret til seks priser
- Venstre: Kampen Østbanen tager vi på Christiansborg
- Kirsten Siggaard i Faxe Kirke
- Kirkens Korshær afholder julemarked i Kirkehuset