Marcus er Danmarks bedste skovarbejder

Tirsdag 27. august 2019 kl. 08:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Marcus er Danmarks bedste skovarbejder
Marcus Emil Christiansen vandt Skills for skovarbejdere. Her er han fotograferet ved skoven mellem Gimlingevej og Karise Skole

Skills: I flere år har der været afholdt skills (Danmarksmesterskab) for lærlinge/elever i de fleste håndværksfag, men aldrig for skovarbejdere - før nu.

Men her for nylig fandt det første skills for skovbrugselever sted i Langesø, med deltagelse af syv unge elever.

En af dem der stillede op var Marcus Emil Christiansen der bor i Vindbyholt, men stammer fra Karise. Og han endte med at vinde det allerførste skills for skovbrugselever.

Konkurrencen bestod af fire discipliner, som skulle udføres på tid. Disciplinerne var at vende sværdet på saven, at afkviste en stamme, at skære tre skiver af en stamme og at fælde et træ - og blev der begået fejl undervejs fik man strafsekunder.

Samlet brugte Marcus 170 sekunder på de fire discipliner - imponerende hurtigt - og det betød at han løb med sejren foran Liva Olsen der brugte 198 sekunder. På tredjepladsen fulgte Oliver Iversen med 214 sekunder.

Har også været til EM
Selv om det er første gang der er blevet afholdt Skills i Danmark for skovbrugselever, så har Marcus deltaget i Skills tidligere - nemlig ved Europamesterskaberne.

Her var han den ene af de fire der udgjorde det danske hold - og sammenlagt var Marcus den bedste dansker. Her blev der konkurreret i mange forskellige discipliner, og hans bedste resultat var en fjerdeplads.

Marcus Christiansen, der er 20 år gammel, kom i lære på Bregentved som Skov- og Naturtekniker, som det rettelig hedder, i august måned 2016, og færdiggjorde sin uddannelse i februar måned i år.

Herefter har han aftjent værnepligten, men er nu blevet fastansat ved Bregentveds store skovdistrikt, der beskæftiger omkring 10 mand.

Haslev-Faxe Posten mødte Markus i den skov der ligger tæt på Karise mellem Gimlingevej og skolen og hallen.

Her var han i gang med at fælde nogle 113 år gamle bøgetræer, men ellers er hans speciale topkapning - altså hvor han kravler højt op i et træ og beskærer det.

Skovfoged Jesper Hvid Jørgensen fortalte at de bøgetræer som Marcus var i gang med at fælde skal eksporteres til Kina. Det lyder måske lidt mærkeligt, at man fælder træer ved Karise og sender dem til Kina, men trækvaliteten i Kina kan slet ikke hamle op med den kvalitet danske træer har.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Velbesøgt høstmarked
- Råbte efter politiet – havde kniv
- Smag på Mexico
- Business Faxe - tre emner på én eftermiddag
- DcH Haslev afviklede et flot sjællandsmesterskab
- Kirkehøjskole: Menneskesyn under forandring
- Hvad koster en plejehjemsplads?
- Dalby-brødre fik guld og sølv ved DM i Speedskating
- Faxe Rotary sikrer parkinson-dans
- Få tjekket din hund i Faxe - betal hvad du formår
- Ny brolægger uddannet
- Donation fra Ladies Circle til Mødrehjælpen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst