Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags

Mandag 19. august 2019 kl. 09:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
Friskbagt morgenbrød og velduftende kanelsnegle da den nye FGU åbnede

Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
To borgmestre til indvielse: Anette Mortensen, Stevns og Ole Vive, Faxe
Det er en historisk dag. Fantastisk at se jer allesammen. FGU har været savnet i det danske uddannelsessystem.

Sådan sagde afdelingschef Anders Bentsen-Bøhm blandt andet, da han bød elever og lærere velkommen på den allerførste dag i den nye uddannelse FGU - Forberedende Grund Uddannelse - der slog dørene op på Præstøvej 5 i Faxe.

- Her skal man dannes, her skal man trives, her skal man finde nye kammerater og her skal vi finde uddannelsesvejen. Og man skal være glad for at komme her hver eneste dag, sagde Anders Bentsen-Bøhm.

De fleste unge går den slagne vej fra folkeskolen til gymnasiet, til en højere uddannelse eller fra folkeskolen til erhvervsuddannelsen - men der er også en stor gruppe unge, der af forskellige grunde ikke går den lige vej.

Og det er de unge der nu får muligheden for at gå på FGU, og derved finde ud af i hvilken retning de skal gå rent uddannelsesmæssigt.

Hverdagen på skolen bærer da også præg af at man skal spores ind på hvad man vil fremover. På skemaet for den kommende tid indgår der blandt andet „Byg, bolig, anlæg” - „Omsorg og sundhed” samt „Mad og ernæring”.

FGU i Faxe er en del af FGU Midt og Østsjælland og den dækker kommunerne Faxe, Stevns, Køge, Sorø og Ringsted.

Skolen i Faxe holder til på samme område som VUC Storstrøm - bl.a. i de lokaler hvor musikskolen tidligere lå. Disse lokaler er sat i stand, og der er blevet etableret et stort industrikøkken.

- I vil komme til at opleve at der er håndværkere et stykke tid endnu. Vi har prioriteret at få lokalerne helt i orden, men nu går vi i gang med det udendørs, sagde Faxes borgmester Ole Vive ved åbningen.

Ole Vive sagde også at eleverne har en enestående mulighed for at præge stedet, da der jo er tale om en helt ny uddannelse.

- Vær positive. Lad det negative blive hjemme, sagde han.

Og herefter var der kaffe, friskbagt morgenbrød og velduftende kanelsnegle, der kunne nydes inden man gik videre i dagens program.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flotte MG’ere på rundtur
- Flæskesteg til alle og politikere på arbejde i Paraplyen
- Cecilie Eriksen og Calvin Danmarksmestre
- Haslev Idrætsefterskole samler ind til Red Barnet
- Tæt pakket stafet-program i vente
- Drenge og piger starter samtidig i år
- Den europæiske Idrætsuge - med cykling i Faxe
- Ny bro hejst på plads
- Motionsbane indviet i Terslev
- Konfirmation flyttes
- Henrik Sass Larsen forlader Folketinget
- Få nye frivillige - som bliver i din forening
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst