Nu skal Piraten også være dansested

Tirsdag 27. august 2019 kl. 10:47

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nu skal Piraten også være dansested
Caspier Pilmann (tv) og Christoffer Falkenstrøm vil sætte gang i Haslev

Haslev: Den 1. september får Piraten i Haslev nye ejere - Christoffer Falkenstrøm og Caspier Pilmann. Og så sker der ting og sager, for de nye ejere elsker fest og farver.

De første dage vil der dog være lukket i Piraten, for der skal blandt andet laves nye toiletter og dansegulv, men fredag den 6. september åbner Piraten med et brag af en fest.

DJ Kurt Bo sørger for den helt rigtige åbningsstemning, der forhåbentligt vil lokke mange ud på det nye dansegulv, for en del af det nye koncept er, at Piraten, foruden et ganske almindeligt hyggeligt værtshus, også skal være dansested, så man ikke behøver tage til Køge eller Næstved.

- Men musikken skal altså ikke være så høj, at man ikke kan snakke og hygge sig sammen, siger Christoffer Falkenstrøm. Det skal være musik man kan danse til og lytte til - og musik man kan holde ud.

Foruden live DJ fredage og lørdage vil der komme skiftende temafester med gang i den - sjove konkurrencer, og nok også lidt gratis shots...

Caspier og Christoffer fortæller endvidere at de har bestilt et nye billardbord, som bliver leveret inden længe. Det kommer fra Søren Søgaard, og er topmodellen med varme - så nu er det slut med undskyldningerne, hvis spillet ikke helt går som man havde håbet på...

Christoffer Falkenstrøm stammer fra Faxe, men bor nu i Skælskør, mens Caspier Pilmann bor i København. De har begge mange års erfaringer fra branchen.

Christoffer har et værtshus i Skølskør, og Caspier har været manager på mange værtshuse, bl.a. Dan Turell, og sammen har de musikfestivalen „Musik i Skoven” som også kommer til Faxe Kommune næste år.

Piratens åbningstider vil være mandag til torsdag kl. 11 til 22, fredage og lørdage kl. 11 til 04 og søndage kl. 11 til 22.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Velbesøgt høstmarked
- Råbte efter politiet – havde kniv
- Smag på Mexico
- Business Faxe - tre emner på én eftermiddag
- DcH Haslev afviklede et flot sjællandsmesterskab
- Kirkehøjskole: Menneskesyn under forandring
- Hvad koster en plejehjemsplads?
- Dalby-brødre fik guld og sølv ved DM i Speedskating
- Faxe Rotary sikrer parkinson-dans
- Få tjekket din hund i Faxe - betal hvad du formår
- Ny brolægger uddannet
- Donation fra Ladies Circle til Mødrehjælpen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst