Undskyldning til tidligere anbragte børn

Tirsdag 13. august 2019 kl. 11:10

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Undskyldning til  tidligere anbragte børn
Poul Erik Rasmussen, formand for foreningen Godhavnsdrengene, der i mange år har kæmpet for undskyldning, her sammen med Christina Birkemose ved et af foreningens arrangementer

Indlæg af:
Christina Birkemose (A)
Medlem af Socialudvalget
Byrådet i Faxe


Undskyldningen til tidligere anbragte børn (børn anbragt før 1976) er vigtig, ikke kun for den enkelte, men for Danmark. Undskyldningen er også retfærdig, for det var samfundets børn det gik ud over, da samfundets repræsentanter mange steder ikke tog det ansvar på sig at drage omsorg for børnene.

I stedet for at hjælpe børnene med at bygge livet op, bankede de livet ud af de stakkels drenge og piger, der grundet omstændigheder som f.eks. alvorlig sygdom hos forældrene, var blevet anbragt på anstalterne.

For det var anstalter. Det var ikke hjem for børn. Livet blev oftest ikke bedre for børnene her, end der hvor de kom fra. Tværtimod.

Livet blev værre og børnenes evne til at klare sig blev selvsagt dårligere, når de var tvunget til at leve i konstant utryghed, decideret frygt, for overgreb og vold udført af de voksne, staten havde ansat til netop at yde omsorg for dem.

Det er derfor, naturligvis, det rigtige vores statsminister i dag gør, når hun - som hun har lovet gennem mange år - siger et officielt undskyld til disse børn.
Med Statsministerens undskyldning bliver det også muligt nu at tale om „elefanten i rummet” inden for børneforsorgen; det vi i moderne tid kalder „anbringelsesområdet”.

Vi kan nu tale om børn, der ikke har ordentlige forhold under deres anbringelse og vi kan nu aktivt tage stilling til og tale om, at der i Danmark har været udøvet svigt overfor personer, vi som samfund har haft i vores varetægt.

Med undskyldningen får vi alle nye muligheder: Vi kan tale om kvalitet på anbringelsesområdet. Vi kan og skal lægge forholdene til rette for udvikling, ikke indvikling, af de børn, vi anbringer. Vi har også et arbejde foran os hvor vi gennem forsoning og oprejsning til de tidligere anbragte nødvendigvis må se på, hvordan vi fremover griber børnesager an.

Fra de første spæde tegn på at noget er galt, over forebyggende og afhjælpende tiltag i familierne og videre endnu; til de sager, hvor anbringelse er rigtigt og vigtigt.

Vi skal være ambitiøse, for dette er ikke „de andres” børn. Det er vores, Danmarks, børn. Jeg håber, at de mennesker iblandt os, der har været anbragt før 1976, særligt dem, der sidder alene derhjemme og ikke fik mulighed for at deltage ved det officielle arrangement, ved, at også de er omfattet af undskyldningen.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Budgettet vidner om et byråd der vokser med opgaven
- Hul i hovedet...
- Haslevs 150 års stationsbyjubilæum
- Slut med fortidens lappeløsninger
- Forudsigelighed for plejefamilier
- Hvor er visionerne for Faxe Kommune?
- Mere trivsel og nærvær om fravær
- Verdens bedste velfærdssamfund - for nogen
- Svar til Mikkel Dam - om at være til for borgerne
- Stakkels arme mig...
- Giv borgerne reel indflydelse i Faxe Kommune
- Spørgsmål til Ole Vive
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst