Unik miniature-kunst hos 4You

Mandag 12. august 2019 kl. 08:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Unik miniature-kunst hos 4You
Charlotte Thomsen fremstiller miniature-ting, der udstilles i 4You (privatfoto)

Faxe: Fredag den 16. august får 4You i Faxe besøg af Charlotte Thomsen, der fremstiller små - og meget naturtro - miniature-ting som f.eks. pølsevogne, isbutikker og små stuer.

Charlotte Thomsen holder fernisering fra klokken 15.00-17.00, men selve ustillingen får lov at blive stående i butikken i nogle uger.

Det er første gang Charlotte Thomsen udstiller, og det er faktisk ikke mere end et år siden, hun begyndte at lave miniature-tingene. Dengang startede det med en lille donut i selvhærdende ler. Det blev til flere donuts, og udviklede sig derefter til det første miniatureprojekt; en lille donutbiks.

Modsat mange andre bruger Charlotte Thomsen ingen fancy materialer eller maskiner. Hun bruger udelukkende genbrugsmaterialer. F.eks. kan æggebakker blive til brosten, en engangssprøjte til en slushice maskine og tandstikker til små ruller med sytråd.

Gruppe på Facebook
Charlotte Thomsen har en gruppe på Facebook med navnet Miniature-tingeltangel. Her deler hun billeder af de ting hun laver sammen med små vejledninger til, hvordan man selv kan lave noget lignende.

- Tingeltangel er i følge ordbogen ting af ringe kvalitet og lille værdi. Mange af mine ting er lavet af ting, man ellers ville smide ud. Så jeg synes navnet Miniature-tingeltangel er meget passende, siger Charlotte Thomsen.

Til ferniseringen servererer 4You lidt lækkert snack. De vil desuden i dagens anledning holde åbent til klokken 20.00 med gode tilbud.
-bic

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?