Kæmpe cykelløb midt i Haslev på fredag

Tirsdag 13. august 2019 kl. 10:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kæmpe cykelløb midt i Haslev på fredag
Det går stærkt når cykelrytterne kører rundt i Haslev. Brian Holm ses med den røde hjelm

Kæmpe cykelløb midt i Haslev på fredag
Michael Mørkøv, lige hjemvendt fra Tour de France, stiller op i Haslev
Det er ikke mange byer der kan bryste sig over at have et stort cykelgadeløb - men det kan Has_lev. Og det finder sted nu på fredag med start og mål på Jernbanegade.

Det er Fri Bikeshop i Haslev og Haslev Handelsstandsforening der arrangerer cykelløbet, der er delt i to. Klokken 17.00 til cirka 18.15 gælder det motionsløbet, der startes af Borgmester Ole Vive.

Sidste år kørte han med på en lille del af motionsløbet, men måtte hurtigt sande, at selv om der er tale om et motionsløb, så køres der hurtigt - meget hurtigt.
Blandt deltagerne i motionsløbet finder man da også så prominente navne som Brian Holm og en kommende stjerne, den unge Tobias Svarre fra Faxe.

Michael Mørkøv deltager
Klokken 19.00 starter de ekstremt gode cykelryttere, altså dem der er professionelle eller har A og B licens.

Mest kendt er nok Michael Mørkøv, der er dobbelt dansk mester, og netop har gennemført Tour de France, i den rød/hvide Dannebrogstrøje. Michael Mørkøv kører for Deceuninck-Quick Step.

Også Michaels lillebror Jesper Mørkøv deltager i HH-Byløbet. Fra 2015 til 2018 kørte han for Riwal CeramicSpeed Cycling Team. Hans foretrukne disciplin er dog banecykling hvor han har vundet flere Danmarksmesterskaber.

Et helt ungt cykeltalent er også med i den professionelle del af løbet. Det er den kun 18-årige Ludvig Anton Wacker. Han kommer fra Roskilde men er nu professionel hos Sunweb. Hans force ligger i endagsløb og i 2017 vandt han Gent Wevelgem.

En vigtig del af et så stort cykelløb er speakeren - og igen i år er det den kende radiomand og cykelrytter Morten Dam-Sørensen der fører mikrofonen. En fremragende speaker som er kendt fra mange andre cykelløb, men også fra halv- og helmarathonløb.

Liv i byen
Der er masser af liv i Haslev på fredag - for der foregår mange andre ting end cykelløbet.

Byens butikker har åbent til kl. 21, og „Tante Tillies Forvarmere” sørger for velklingende jazz, ligesom man kan købe lækker grillmad på torvet. Det er Lotte og Karsten fra Haslev Hallernes Selskabslokaler, der denne dag, flytter til torvet.
Bliver man tørstig, og det gør man jo nok, så sælger Bykroen drikkevaret på torvet.

Og hos Fri Bikeshop står der en rigtig flot madvogn. En smuk gammel Citroën. Her kan man købe pandekager med is, madpandekager og kaffe.

Af Torkild Svane Kraft


Fremragende Morten Dam-Sørensen speaker også i år

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst