Koncert med ung violinist på Vemmetofte Kloster

Tirsdag 13. august 2019 kl. 13:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Koncert med ung violinist på Vemmetofte Kloster
Michala Høj giver koncert på Vemmetofte Kloster - Foto: Mist Fotografi

Allerede onsdag den 4. september kl.20 åbner Faxe Kunst-og musikforening efterårets koncertsæson.

Det sker med klassisk musik i Fruerstuen på Vemmetofte Kloster. Aftenens solist er den 27-årige violinist Michala Høj, der spiller sammen med sin faste akkompagnatør Vagn Sørensen.

Trods sin unge alder har Michala allerede skabt sig et godt navn inden for det klassiske musikliv. Det kan man forvisse sig om på hendes flotte hjemmeside. I april i år spillede hun et solo-musikindslag til GoAften Danmark. Og ugen efter koncerten i Vemmetofte står hun sammen med Stig Rossen på M/S Sagafjord og giver velgørenhedskoncert til fordel for julemærkehjemmene.

Hun er elev af en række verdensberømte violinister, spiller på en af verdens fineste violiner, bygget af Matteo Goffriller for 300 år siden, og hun udvider hele tiden sit store og afvekslende repertoire.

I Vemmetofte spiller hun bl.a. musik af Schubert, Brahms, Grieg, Tjajkovsky og Pablo de Sarasate.

Der er allerede købt over en snes af de i alt 60 billetter, som Faxe Kunst-og Musikforening kan sælge til koncerter på Vemmetofte Kloster. Resterende billetter kan kun købes på nettet, på adressen www.faxekunstogmusik.dk

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?