Nis Schmidt udstiller på Galleri Emmaus

Søndag 11. august 2019 kl. 10:20

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nis Schmidt udstiller på Galleri Emmaus
Nis Schmidt

Nis Schmidt udstiller på Galleri Emmaus
Maleri af Nis Schmidt
Haslev: Lørdag den 17. august starter Galleri Emmaus efterårssæsonen med en ny udstilling på den gamle højskole.

Kunstneren Nis Schmidt fremviser sine seneste værker, som fanger beskueren med en blanding af det enkle og konkrete med det abstrakte og symbolske.

Alle er velkomne på galleriet lørdag den 17. august kl. 14, når den kendte og erfarne kunstner Nis Schmidt afslører sine seneste værker.

Nis Schmidt er elsket og anerkendt for sin helt egen kunstneriske stil, som tager udgangspunkt i tilværelsens kompleksitet, og sin evne til at videreformidle de gode historier og citater, som han samler på.

Han mener, at den verden, det moderne menneske lever i, er kompleks og forvirret, men det metafysiske og religiøse kan give et holdepunkt. Derfor maler han konkrete genstande på abstrakte baggrunde med geometrisk og symbolsk forståelse. Hans værker er udtrykt i et stramt, skarpt og enkelt formsprog.

Nis Scmidt er født i 1932 i Haderslev, uddannet lærer, men har siden sin kunstneriske debut i 1961 malet hver dag. Han er blandt andet kendt for de smukke glasmosaikker, som bryder flere kirker f.eks. Vor Frue i Silkeborg, Sankt Michaels i Kolding og Averbode Kloster i Belgien.

Galleri Emmaus byder på et glas vin i forbindelse med ferniseringen, og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage. Galleriet er kendt for sin store samling af kirkekunst og sine midlertidige udstillinger med samtidskunst.

Der er gratis entré hver onsdag til lørdag kl. 13-17 på Højskolevej 9 i Haslev.
Nis Schmidts udstilling pryder væggene på Emmaus fra lørdag den 17. august til torsdag den 3. oktober.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julen kom tidligt i år
- Nanna Katrine - ny præst i Roholte
- En truet dyreart
- Borger- og politikermøde om Østbanen
- Biskoppen besøger Paraplyen
- Novellekonkurrence for unge mellem 12 og 25 år
- To påvirkede bilister
- Maren Uthaug besøger Boghuset på tirsdag
- Ni læsninger og Newday Gospel i Bråby Kirke
- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst