Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen optræder på Vinkældertorvet

Tirsdag 6. august 2019 kl. 10:03

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen optræder på Vinkældertorvet
Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen for fuld udblæsning

Crazy Night: Der venter de sandsynligvis mange hundrede mennesker en stor musikalsk oplevelse når Faxe inviterer til Crazy Night på fredag.

For klokken 21.00 går Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen på scenen og fyrer alle de gode numre fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh af.

Igennem sidste 35 år har sangene fra Tøsedrengene, Ray Dee Ohh og Anne Dorte Michelsen lagt Danmark ned. Flere generationer har sunget med på hits som ’Sig du kan li’ mig’, ’Ud under åben himmel’, ’En lykkelig familie’, ’Mandagsstævnemøde’, ’Indianer’ - skarptskårne popsange, som står distancen og stadig taler direkte til hjertet.

For et par år siden gik Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen sammen om at spille en række koncerter med Tøsedrengenes største hits. Publikum var mere end begejstrede - endelig kunne alle de elskede evergreens opleves live igen med bandets to energiske frontfigurer på scenen.

Siden har Anne Dorte og Maria holdt samarbejdet ved lige og spillet for fulde huse på festivaler, til byfester og på spillesteder rundt i hele landet.

Bag sig har de et forrygende hold sammensat af nogle af landets bedste og mest engagerede musikere under ledelse af Mads Michelsen. Og udover Tøsedrengenes repertoire har Maria og Anne Dorte nu valgt at synge alle deres største og lyslevende hits fra de sidste fire årtier, samt en række nyskrevne sange, som rammer lige her og nu.

Sangkatalogets tekster kommer hele vejen rundt i tilværelsen og fremføres med rytmisk nerve af Anne Dorte og Maria, der begge er blevet mormødre siden sidst!
Anne Dorte og Maria lover et medrivende show, hvor begejstringen fra for længst svundne 80’er og 90’er-fester får lov at blande sig med eftertænksomhed og sangglæde.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Audi udbrændt
- Hvem skal have handicapprisen 2019?
- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash