Den grådige sorte skarv

Onsdag 31. juli 2019 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den grådige sorte skarv
Indlæg af
Jesper Petersen,
Holmegaard Mose Komiteen


Medierne driver hetz mod skarven i disse år med artikler og reportager, der er fulde af faktuelle fejl og formuleringer, som appellerer til hadske følelser hos uvidende mennesker.

„Fiskene lider og der bliver færre og færre. Den grådige skarv er synderen. Den sorte fugl har ødelagt mange års milliarddyr miljøindsat.”

Ovenstående er et næsten ordret citat fra en DR-hadeartikel, der var hovedhistorie på public service-mediets hjemmeside 25. juli. Læs den via link her:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-07-25-fredet-fugl-spaender-ben-for-miljoemaal.

Flere andre medier bragte samme dag næsten enslydende artikler eller reportager, hvis fordrejede påstande fik lov til at stå uimodsagt.

Eneste kilder i den aktuelle DR-artikel er lystfiskere samt Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua, der bl.a. udtalte:

„Man har investeret rigtig mange penge i at restaurere vandmiljøerne, og alt skulle være godt. Men så længe man ikke tager det grundlæggende problem, som er skarven, alvorligt, så kommer vi ingen vegne.”

Trods høj løn og kredibilitet i samfundets magtpyramide er Niels Jepsens påstand forkert. Skarven er ikke et grundlæggende problem.

Det er derimod forvaltningen af åer og vandmiljø.
Sidste års rekordvarme og tørre sommer tydeliggjorde det menneskeskabte grundproblem. Millioner af fisk døde i udtørrende åer med alt for høje vandtemperaturer og for lidt vand og ilt.

Se f.eks. DR-artikel om udtørrede åer via link her: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/historisk-lav-vandstand-i-aaerne-presser-fiskebestanden.

Ved udløbet af Sjællands største å betalte Næstved Kommune i begyndelsen af 2018 en jæger for at skyde en snes skarver. Sydsjællands Ørredfond var stærkt utilfreds med fuglenes fiskefangst og ville have dem væk.

I lyset af de tusindvis af fisk, der nogle måneder senere døde af hedeslag og iltmangel i Susåen, var skarvbekæmpelsen særlig molboagtig.

Ørredfondens formand indrømmede, at skarverne ikke var hovedproblemet. Men det letteste at angribe.

Hovedproblemet er industrilandbrugets krav til lav vandstand og hurtig bortledning af vandet i åerne.

Flere gange om året graves vandplanter og bundsedimenter (og vigtigt biologiske liv her) op i de fleste danske åer for at opfylde landbrugets unaturlige og miljøskadelige krav om lav vandstand og hurtig bortledning af vandet.

Ved Røde Bro midt i Sjællands største moseområde var Susåens sommervandstand for et århundrede siden over en meter. Åløbet var dækket af åkander, der bl.a. beskyttede fisk mod hedeslag og iltmangel. Børnene fra Skuderløse badede i åen om sommeren. I årtier har der kun undtagelsesvist været vand nok til det.

Myndighederne pumper på snart 10. år det miljøskadelige stof trichlorethan ud i åvandet 100 meter opstrøms Røde Bro, hidrørende fra en forurenet fabriksgrund i Skuderløse. Ligesom de tilbagevendende åopgravninger - 400 millioner kr. pr. år på landsplan - betalt af skatteyderne.

Åkander overalt i Danmarks åer er forlængst gravet op, ligesom de fleste andre vandplanter, der er uønsket af korndyrkerne langs åen.

To gange om året maser store gravemaskiner sig metodisk langs åbrinkerne og fjerner brutalt det fremvoksede liv. Gigantmassakren på biologisk liv sker i de fleste danske åer, og kan sammenlignes med at et menneske fik bortopereret 75 procent af lunger og mave to gange om året.

Restaurering, naturgenopretning, å-snoningsprojekter ændrer paradoksalt nok ikke på disse grundliggende menneskeskabte problemer.

Læs mere om fake naturgenopretning i Sjællands største mose på www.holmegaardmose.dk i rapporten fra 2016 ”Millioner spildt på forfejlet naturgenopretning i Sjællands største mose” – direkte via linket: https://holmegaardmose.dk/?p=203

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Audi udbrændt
- Hvem skal have handicapprisen 2019?
- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash