Så er der party - Beachparty

Tirsdag 30. juli 2019 kl. 10:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Så er der party - Beachparty
Så er der party - Beachparty
Faxe Ladeplads: På lørdag den 3. august er der party på Faxe Ladeplads Beach - nærmere bestemt ved Flagstangen for enden af Øster Søvej.

Men ikke et hvilket som helst party. Det er Beachparty hvor de flere hundrede unge deltagere er klædt ud i helt fantastiske kostumer - så læg vejen forbi og se de flotte udklædninger, og de mange glade unge mennesker.

Det hele starter ved Rolloskolen i Faxe kl. 15.00. Herfra går man i samlet flok og med høj musik op forbi Vinkældertorvet og herfra videre til Faxe Ladeplads via Ny Strandvej.

På stranden er der masser af musik leveret af forskellige DJ’s - så dem der bor i nærheden må forvente høj musik indtil kl. 02.00.

Kendetegnet for Beachparty er masser af musik, masser af festligt udklædte unge, god opførsel - og så det at de unge hvert eneste år har ryddet op på pladsen, så man op ad søndagen ikke kan se at der har været en kæmpe fest på området.

© Copyright 2020 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Underholdning ved Mesterbageren er aflyst
- Æblehaven genåbner nogle aktiviteter
- Kirkehilsen er udskudt
- Alvorlig ulykke på Køgevej ved Faxe
- Faxe Musikskole - faglighed, udvikling, fællesskab
- 55-årig sigtet for hærværk
- Åbne Atelierdøre gennemføres også i år
- Nu kan alle komme ud at ro - nye kurser for kajak og robåd
- Pokaler uddelt i Terslev
- Nu er Sofia boghandler
- Så skal der handles - masser af tilbud i Haslev
- Nu er Rasmus udlært