Også i år - Sommersang på Møllegården

Mandag 22. juli 2019 kl. 12:07

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Også i år - Sommersang på Møllegården
Også i år - Sommersang på Møllegården
Erik Grip
Rønnede: En at de smukkeste steder i Faxe Kommune er Eskilstrup Kulsvierlaugs naturplads ved Møllegården lidt uden for Rønnede.

Mange kender stedet fra Kulsvierfestivalen der har fundet sted i mange år i begyndelsen af sommeren - og sidste år prøvede man noget nyt, nemlig „Sommersang på Møllegården”.

Det blev en stor succes, så selvfølgelig skal der også være Sommersang i år. Nærmere bestemt bliver det søndag den 4. august fra kl. 13 til 16.30.

Her kan man opleve Erik Grip, svenske Anna Kruse, den lokale og internationalt kendte countrysanger M.C. Hansen samt Anders Roland og Michael Graubæk.

Det var et samarbejde mellem de lokale musikere M.C. Hansen og Anders Roland og indehaver af Møllegården, og Møllegårdens Dyretilbehør, Aleks Jensen, der startede Sommersang på Møllegården.

„Sommersang” er lånt fra sangskriveren Helge Engelbrecht, der i sin hjemby Ansager i Vestjylland har skabt et landskendt tilløbsstykke under titlen Sommersang i Mariehaven.

På Møllegården er temaet i år „Intim koncert i det grønne”, fordi der satses på en helt tæt kontakt med publikum.

Erik Grip
Erik Grip er kendt af de fleste for sine viser, der har både sødme og kant - og han er still going strong. Hvem kender ikke Velkommen i den grønne lund og Åbent landskab? Erik har, som en af de få populære kunstnere, holdt fast ved visen som udtryk - også selvom denne genre i lange perioder har været dømt ude.

Anna Kruse
Anna Kruse er svensk, men blev hængende i København efter uddannelsen på Rytmekons. Hun forener den nordiske melankoli med jazzede rytmer, og har udgivet tre albums med tekster af den store finsk-svenske lyriker Edith Södergran.

Anna Kruse har optrådt med det helt store bigband, men har til denne lejlighed skruet helt ned - hun bliver nemlig bare akkompagneret af Anders Roland.

M.C. Hansen
M.C. Hansen (årets sangskriver 2017) har netop debuteret med sit første album på dansk. Vi har ellers kendt ham mest på engelsk (amerikansk), men på Sydsjælland har vi vidst i nogle år at det har båret den vej - og nu er det nye album „Alter ego ego alter” ude.

MC dyrker den helt tætte kontakt til publikum - og hans finurlige historier og sange kryber helt ind under huden.

Roland og Graubæk
Anders Roland er en guitar- og viseveteran, der har vandet og gødet rødderne indenfor mange grene af musiklivet bl.a. som med- og modspiller til Erik Grip i lange perioder i 80’erne og 90’erne. Også hans lyriske guitarsamarbejde med Finn Olafsson kendes han for, men i dag har han mere fokus på folkemusikken.

Den dyrker han sammen med rigsspillemanden Michael Graubæk (violin, bratsch og mandolin). Han er en af landets fineste og mest alsidige violinister med begge fødder plantet i den danske tradition, og med udsyn, fantasi og nysgerrighed på andre spændende genrer.

Michael optræder også med duoen „Rannok” og med „Neighbours and friends”. Roland og Graubæk spiller både viser og instrumentale numre - både gammelt og nyt.

Alle medvirkende repræsenterer folk/visegenren med hver sin indfaldsvinkel - med masser af forskelle, og masser tilfælles. Programmet er varieret og unikt for netop denne begivenhed. Der vil også være omkvæd, der lægger op til fællessang, og der trykkes et sanghæfte til lejligheden. Og alle satser på at gøre Sommersang på Møllegården til en årligt tilbagevendende tradition!

Møllegården ligger på Eskilstrupvej 27, 4683 Rønnede.

Billetter til 150,- købes på billetto.dk eller hos Møllegårdens Dyretilbehør.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julen kom tidligt i år
- Nanna Katrine - ny præst i Roholte
- En truet dyreart
- Borger- og politikermøde om Østbanen
- Biskoppen besøger Paraplyen
- Novellekonkurrence for unge mellem 12 og 25 år
- To påvirkede bilister
- Maren Uthaug besøger Boghuset på tirsdag
- Ni læsninger og Newday Gospel i Bråby Kirke
- Andreas fra Bygma på studieophold i Island
- Køb juletræer hos Hansens Cykler
- Masser af penge men krise i Julens Glæde
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst