Kom på havebesøg hos Marie på Sneden

Mandag 12. august 2019 kl. 10:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Kom på havebesøg hos Marie på Sneden
Maries have

Kom på havebesøg hos Marie på Sneden
Velkommen ind i vores have, siger Marie
Marie fra Kongsted lader havelågen stå åben søndag den 18. august, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge ind.


Hun er nemlig en del af den landsdækkende event „Åben Havelåge 2019”, hvor sprøjtegiftfrie haveejere viser deres have frem for at inspirere andre haveejere til at dyrke haven giftfrit. Hun håber, at rigtigt mange vil kigge forbi og få en god snak om havelivet.

„Åben Havelåge 2019” skal skabe mere liv i de danske haver og inspirere danskerne til at lægge giften fra sig og dermed hjælpe naturen og skåne vores grundvand. En af dem, der har valgt at åbne sin havelåge, er Marie. Hun viser gerne sin have frem for at dele sin haveglæde og give andre lyst til at få mere liv i haven.

- Vi har en stor flot gammel prydhave, som vi overtog med huset for fire år siden. Den har været meget forsømt i en årrække og vi er ved at få has på ukrudt, overgroede træer og buske, så man igen kan nyde haven, fortæller Maria, og fortsætter:

- Vi har 2000 kvm. stor køkkenhave, som vi dyrker efter no-dig principper, vi er ved at starte en frugtlund bag huset og så har vi 7 ha skov. Der er lagt vægt på, at der skal være plads til alle - også fugle, insekter og dyr. Nyttedyrene gør det let at dyrke haven uden gift, og det vil jeg gerne fortælle lidt mere om til dem, der er interesserede. Vi dyrker også mange grøntsager i vores no-dig køkkenhave, så måske jeg kan inspirere andre til også at få lyst til at dyrke egne grøntsager, fortæller Marie.

Det er Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der sammen står bag „Åben Havelåge 2019”, som led i projektet Giftfri Have.

Gratis adgang
Overalt i landet holder haveejere havelågen åben i weekenden 17. og 18. august for at vise deres giftfrie haver frem. Eneste krav til haveejerne er, at deres have skal være tilmeldt Giftfri Have, og der ikke må tages entre. Derudover er der ingen krav, og haveejerne kan derfor være både nybegyndere og garvede, selvforsynende med grøntsager eller rosenentusiaster.

Formålet med ’Giftfri Have’ er at hjælpe haveejere med at holde haven uden gift. Mange haveejere vil rigtigt gerne lægge sprøjtegiften på hylden men mangler erfaring i og praktisk viden om, hvad man så gør. I de Åbne Havelåger kan man få råd og inspiration og først og fremmest se, at det kan lade sig gøre i praksis og dermed skåne grundvandet, mangfoldigheden af vilde planter og dyr og menneskers sundhed.

Bedre balance i haven

• Drop giften og styrk havens naturlige symbiose af smådyr og planter, der bestøver hinanden og lever i balance med og af hinanden.

• Tiltræk nyttedyr til haven, hvis du har problemer med skadedyr i haven. De klarer arbejdet for dig.

• Sæt bunddække i stedet for at bruge al din tid på at holde staudebedet fri for ukrudt. Bunddække holder ukrudtet væk og beskytter jordbunden mod udtørring
Brug organisk gødning, hent kompost fra genbrugspladsen eller lav den selv. Kunstgødning får planterne til at vokse hurtigt, men det svækker dem og gør dem modtagelige for sygdomme og skadedyr.

Tid og sted
Maries havelåge er åben for besøgende søndag den 18. august fra kl. 10 til 16.
Adressen er Sneden 25, Kongsted, 4683 Rønnede. Find også andre haver, der er åbne i weekenden på www.giftfri-have.dk

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Audi udbrændt
- Hvem skal have handicapprisen 2019?
- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst