At rejse er at leve - rejsebrev fra Jan Gonz Jakobsen

Søndag 14. juli 2019 kl. 11:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

At rejse er at leve - rejsebrev fra Jan Gonz Jakobsen
Sidste stortur Balatonsøen Ungarn 1999

At rejse er at leve - rejsebrev fra Jan Gonz Jakobsen
Min rute på 2500 km i klassisk Porsche årgang 1990 Haslev-Kristiansand-Grimstad-Gallhøpiggen-Hafjell-Oslo-Malmø-Haslev
Rejsebrev. „At rejse er at leve...eller køre?

Rejsebrev sendt til Haslev-Posten 1999:

Filmene Convoy og Last Recall passer til os i klubben på Bækvej 21. I Convoy ses en tro kopi af den gamle røde Bedfordbus og der bliver trucket i lange Auto-Bahner.

Filmen Last Recall hænger sammen med os, idet det også for os er sidste udkald. STORTUR nr 18 er den sidste i dette århundrede, i dette årtusinde. Historien om storturene ender her eller rettere, når vi kommer hjem....hvis vi kommer hjem?
Ja, for her er varme, sol, vand og total afslapning! Ferie efter vore hjerter.
BASTA. (Tilbageblik)

Fredag frokost var yderst hektisk. Haslev Menigheds Ungdomsklub og den danske regntunge sommerluft sitrede af spænding, mens Prins Henning...

Ovenstående start på rejsebrevet anno 1999 fra Balatonsøen i Ungarn fandt jeg i min scrapbog om Ungdomsklubben på Bækvej 21 i Haslev, også kaldet ’Menigheden’.

Rejsebrevet var trykt i Haslev Posten uge 28 1999. Det var den sidste tur i rækken af de såkaldte sommerture eller STORTURE, som de blev kaldt. Fantastiske oplevelser sydpå for de unge, medlemmerne, og medarbejderne. Humøret var i top. 10 dage sydpå. Det var at leve!

Og nu 20 år senere...

Søndag 7. juli 2019, 20 år senere: Klokken er 23:30. Jeg er lige kørt ombord på færgen fra Hirtshals til Kristiansand. Har opgraderet til Comfortsæde ombord på katamaranen, HSC Fjord Cat mellem Hirtshals og Kristiansand.

Overfarten over Skagerak tager kun 2 timer og 15 minutter. 40.000 hestekræfter sørger for at færgen fuldlastet suser over Kattegat med over 80 kilometer i timen. Hold på hat og briller!

Min klassiske sportsvogn med ’sølle’ 211 HK står på dækket sammen med de mange køretøjer. Mange er norske. Det er mørkt. Skibet ruller let. Der er ro ombord. Tid til et par timers lur. Ankomst til Kristiansand 01:45.

Min søster reddede mormors liv

I Kristiansand kan jeg låne en sofa i stuen hos min kusine resten af natten. Morgenmad er endda inkluderet. Det er ’bra’.

Min mor voksede op i denne perle på Sørlandet (Sydnorge). Mormor og morfar boede i Helge Wergelandsgate nr 58. Træbygningen brændte desværre helt ned for mange år siden.

Min søster var på besøg hos mormor den nat. Hun bar hende ud til brandmændene, som stod klar på stigerne til at tage i mod. Hun reddede mormors liv. Det var meget dramatisk.

Jeg husker tydeligt Kristian­sand fra min barndom og ungdom. Her lærte mine onkler mig at svømme på 5 dage i den øverste af ferskvandssøen højt oppe over byen i 3.Stampa. Glæder mig til gensynet og et friskt bad i morgen mandag.

Jeg har naturligvis provianteret til denne lange køretur på 2500 kilometer. I køleboksen er der ost, spegepølse, bacon, røde pølser med alt tilbehør, BonBon-bolsjer, økologiske agurker, havregryn, vand, juice, kaffe m.m .

Jeg har lovet at servere danske hotdogs for min norske familie, så der er købt ind, all inclusive. Derudover har jeg bl.a. medbragt telt, campingstol, trangia på gas, så jeg kan koge vand til grød eller til kaffen.

BroBizz’n og GPS’n er klar samt Snesokker og engangs-snekæder. Min maskot er Ternet Ninja, men uden sværdet. Satser på agurker, røde pølser mm til nordmændene, hvis jeg har brug for hjælp eller en overnatning. Der bliver en del bjergkørsel på vej til Galhøpiggen, Norges og Nordeuropas højeste fjeld med 2469 m.o.h.

Vender tilbage, når jeg forhåbentligt har nået toppen. Heja Norge!
Sommerhilsen Jan/Gonz, Haslev


Fuldpakket og klar til 12-dages roadtrip

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Audi udbrændt
- Hvem skal have handicapprisen 2019?
- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst