Ny deltagerrekord for Haslev Tennisklubs sommerskole

Tirsdag 9. juli 2019 kl. 09:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny deltagerrekord for Haslev Tennisklubs sommerskole
Hele flokken af glade sommertennis-børn

Ny deltagerrekord for Haslev Tennisklubs sommerskole
Finn Morgenstjerne (tv) giver chefketcheren videre til Jens Gylling
Deltagerantallet var på forhånd sat til 24, men da 26 drenge og piger tilmeldte sig, fik de to sidste også lov til at være med - og det var de glade for.

Sommertennisskolen, som Haslev Tennisklub laver i samarbejde med Faxe Ungdomsskole, har fundet sted i flere år. Første gang med syv deltagere - og de var så tilfredse med forløbet, at rygtet spredte sig, så år efter år er der kommet flere og flere deltagere. I år med endnu en rekord.

Haslev-Faxe Posten besøgte sommertennisskolen torsdag formiddag, og der var der fuld gang i træningen på alle fire baner fra kl. 8.30 til 12.00 - afbrudt af en pause med frugt og lidt at drikke - og med friskbagte boller som en af deltagernes mor var kommet med. Og bollerne var absolut et hit...

En af deltagerne var Gustav Glindvad Kristensen på 12 år. Han var også med i tennissommerskolen sidste år, og var så glad for oplevelsen, at han også tilmeldte sig i år.

- Det er rigtig sjovt at være med. Jeg kunne godt tænke mig at spille tennis fast, men jeg spiller også fodbold, og der træner vi på samme tid som der er tennis, så det kan desværre ikke lade sig gøre, siger Gustav.

Han var i gang på en af banerne. Først skød han bolde som de andre på hans hold skulle returnere, og senere var det ham der skulle på banen og forsøge at returnere bolde fra de andre.

Ny cheftræner
Haslev Tennisklub fik, også i sidste uge, ny cheftræner. Efter omkring 25 år som cheftræner, besluttede Finn Morgenstjerne at nu var det tid at give posten videre til yngre kræfter.

Nu er det derfor Jens Gylling der er klubbens nye cheftræner, og han glæder sig til at give sig i kast med opgaven - og håber på mange nye tennisspillere.

Han fortæller at tennisforbundet er ved at indføre nye træningsformer, for at tiltrække flere ungdomsspillere. Blandt de nye tiltag er nye bolde, som Jens Gylling venter sig meget af.

Nye bolde - hvad skulle det betyde, vil nogen - også avisens udsendte - måske tænke. Men så forklarer og viser Jens forskellen på en almindelig og en „ny” bold.

Den nye er lidt blødere, hvilket gør at den er nemmere at styre og lidt langsommere, hvilket gør at duellerne kan blive længere - og det gør det unægteligt noget sjovere at spille tennis.

Der er ungdomstennis i Haslev Tennisklub tirsdage og torsdage fra kl. 16 til 18 - og nye spillere er hjertelig velkomne til at kigge forbi disse dage. Klubben ligger mellem Themstrupvej og Sofiendalskolen.

Du kan læse mere om klubben på www.haslev-tennisklub.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft



Gustav Glindvad Kristensen er med på tennisskolen for anden sommer i træk

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flotte MG’ere på rundtur
- Flæskesteg til alle og politikere på arbejde i Paraplyen
- Cecilie Eriksen og Calvin Danmarksmestre
- Haslev Idrætsefterskole samler ind til Red Barnet
- Tæt pakket stafet-program i vente
- Drenge og piger starter samtidig i år
- Den europæiske Idrætsuge - med cykling i Faxe
- Ny bro hejst på plads
- Motionsbane indviet i Terslev
- Konfirmation flyttes
- Henrik Sass Larsen forlader Folketinget
- Få nye frivillige - som bliver i din forening
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst