Veras Vidunderlige Verden

Mandag 1. juli 2019 kl. 12:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Veras Vidunderlige Verden
Nicolaj Lund Jensen

Haslev: Lørdag den 6. juli slår Nicolaj Lund Jensen for første gang dørene op til sin nye livsstilsbutik, Veras Verden.

Butikken har til huse på adressen Hesede Hovedgård nr 3 – der hvor Isabella Smith tidligere havde butik.

Endnu er lokalerne ikke helt klar. Der er stadig en masse tomme hylder – og en masse, både tømte og fyldte, papkasser på gulvet. Men det skal nok nå at blive rigtig godt.
Nicolaj knokler i hvert fald på for at nå det hele.

Indtil videre kan man i det, der tidligere var Isabella Smiths tv-køkken, finde lækre olier, forskellige slags mandler, gin, tonic, te og lemonader.

På et par hylder i et af de andre lokaler er der stillet en række økologiske rengøringsmidler, hvor selv emballagen er miljøvenlig. Produkterne kan tilmed erhverves, uden at man skal af med en blødende formue.

På en anden hylde finder man de smukke CoolSnowGlobes, som Nicolaj har været ene-distributør på i flere år. Han har 550 forhandlere af CoolSnowGlobes fordelt på 26 lande.

Nicolaj har siden 2008 været indehaver af engros-virksomheden.
Han er i sin tid udlært i en møbelbutik i Aalborg og har tidligere haft møbelbutikker i Helsingør og Frederikssund.
Nu gælder det livsstilsbutikken på Hesede Hovedgård, hvor Nicolaj forsøger at finde varer, man ikke kan finde alle andre steder.

- Det er også vigtigt for mig, at der er noget for enhver pengepung. Jeg har ting, der koster en 20’er og ting der koster flere tusind kroner. Fælles er dog, at det skal være en god kvalitet, lækkert og indbydende, fortæller Nicolaj.

Lokalt kunsthåndværk
På bygningens førstesal finder man et galleri med navnet ”Helt Lokalt”. Her kan lokale kunsthåndværkere udstille og sælge deres ting. Lige nu er det bl.a. tekstiler, keramik, glaskunst, træværk og pileflet, man kan se og købe deroppe.

Veras Verden vil have åbent hver weekend fra klokken 11.00-15.00. I weekenderne i juli måned vil Nicolaj selv være at finde i butikken, og ellers er det de to erfarne damer, Birgitte og Susanne man kan møde. Nicolaj leder også efter et par friske unge mennesker under 18 år til at hjælpe til i butikken.

På åbningsdagen den 6. juli serverer Nicolaj et glas bobler og byder på lækker syrisk mazza fra Susan i Chi Chi 4U i Haslev.

Privat er Nicolaj gift med Jimmi, og sammen har de den 2-årige datter, Vera.

Af Birgitta Kristina Carlberg

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flotte MG’ere på rundtur
- Flæskesteg til alle og politikere på arbejde i Paraplyen
- Cecilie Eriksen og Calvin Danmarksmestre
- Haslev Idrætsefterskole samler ind til Red Barnet
- Tæt pakket stafet-program i vente
- Drenge og piger starter samtidig i år
- Den europæiske Idrætsuge - med cykling i Faxe
- Ny bro hejst på plads
- Motionsbane indviet i Terslev
- Konfirmation flyttes
- Henrik Sass Larsen forlader Folketinget
- Få nye frivillige - som bliver i din forening
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst