Nyt samarbejde skal få førtidspensionister i job

Tirsdag 11. juni 2019 kl. 08:58

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nyt samarbejde skal få førtidspensionister i job
Borgmester Ole Vive, KLAPjobber Bjørn Burkal og Bjørns chef, købmand i REMA 1000 i Rønnede Claus Nielsen

Faxe Kommune: Et nyt samarbejde mellem Faxe kommune og beskæftigelsesindsatsen KLAPjob skal hjælpe førtidspensionister med kognitive handicap i job på det almindelige arbejdsmarked.

Rigtig mange borgere med kognitive udfordringer har lysten og evnen til at være en del af det ordinære arbejdsmarked. Men for denne gruppe vil enhver tilknytning til arbejdsmarkedet oftest gå gennem et skåne- eller fleksjob.

Beskæftigelsesindsatsen KLAPjob under Landsforeningen LEV laver skånejob og fleksjob til mennesker med kognitive udfordringer, som har brug for støtte til at finde et arbejde. Samarbejdet mellem Faxe Kommune KLAPjob skal sikre, at flere førtidspensionister får mulighed for at afprøve kræfter på en af kommunens mange arbejdspladser.

- Alle kan bidrage med noget. Det tror vi helt grundlæggende på her i Faxe Kommune. Og alle der kan, vil og har lyst, skal have muligheden for at arbejde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i samarbejde med KLAPjob får sat fokus på, at borgere, som er på førtidspension, sagtens kan være en god ressource på vores lokale arbejdspladser, siger borgmester Ole Vive.

En af de personer, som har fået job gennem KLAPjob er 27-årige Bjørn Burkal, som arbejder i REMA 1000 i Rønnede.

- Det betyder alt for mig at have noget at stå op til og have et arbejde, hvor jeg bliver værdsat. Jeg får livsglæde, og jeg kommer ud og møder andre mennesker, så jeg ikke bare sidder derhjemme, siger Bjørn.

Hos KLAPjob håber man på, at samarbejdet med Faxe kommune vil resultere i, at endnu flere som Bjørn får øjnene op for alle de muligheder og fordele, der er ved at have et arbejde.

- Vi oplever en stor efterspørgsel på vores målgruppes arbejdskraft ude i virksomhederne i Faxe Kommune. Så vi håber meget på, at samarbejdet vil skabe opmærksomhed blandt kommunens borgere, så endnu flere førtidspensionister har lyst og mod på at søge et job, siger KLAPjobs projektleder Claus Bergman Hansen.

Høre mere her:
Som en del af samarbejdet afholder KLAPjob og Faxe Kommune en jobkaravane den 19. juni, hvor alle interesserede kan komme og høre mere om jobmulighederne for førtidspensionister i Faxe Kommune.

Jobkaravanen finder sted den 19. juni klokken 10-13 i Festsalen på Kultunariet, Søndergade 12 i Haslev.

Tilmeldingsfrist mandag den 17. juni. Svar udbedes på mail bg@klapjob.dk eller telefon 2683 2472.

Det er gratis at deltage i jobkaravanen, og der vil være forfriskninger og musik.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Alt er muligt..
- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst