80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt

Tirsdag 11. juni 2019 kl. 09:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt
Jill Lundmark på Dannebrogsvej i Faxe Ladeplads

80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt
Jill Lundmark ved Faxe Kalkbrud
Tre måneder Danmark rundt på liggecykel.

Bare fordi man er fyldt firs behøver man ikke sætte sig til rette i gyngestolen. Det er Jill Lundmark fra New Zealand et strålende bevis på.

Lige for tiden tramper hun Danmark tyndt på sin trehjulede liggecykel. Hun landede i Kastrup for et par uger siden, med køretøjet forsvarligt wrappet ind i plastik. Siden da har hun besøgt Servas-værter i Københavnsområdet, Roskilde, Køge og Faxe Ladeplads.

Herfra gik turen videre til Næstved og Slagelse. Længere frem havde hun ikke planlagt det endnu, da vi skiltes på Faxe Havnevej. Hun har i alt tre måneder til opdage Danmark i, før turen går tilbage til Auckland.

Servas-værter, hvad er nu det? - er der måske nogen der undrer. Jo, Servas er en international rejseorganisation, der faktisk blev grundlagt i Danmark, på Askov højskole for 70 år siden.

Man kan se den som en forgænger til coachsurfing. Konceptet er at man besøger mennesker og bor hos dem i to nætter. Man udveksler tanker og ideer, spiser sammen og tager måske på små udflugter. Der er ingen penge blandet ind i det.

Læs mere på www.servas.org
Jill Lundmark har cyklet over næsten hele verden. Hun startede som 66-årig, med en tur gennem Skotland. Efter det er turen gået til blandt andet Ungarn, Island, Marokko, Sydindien, Schweiz og Frankrig, Tyrkiet, Thailand, Vietnam og Cambodja. Man kan læse Jills rejsedagbøger på websiden www.crazyguyonabike.com

Alvorlig ulykke

En tur gennem USA for et par år siden var lige ved at blive skæbnesvanger. Jill kom ud for et alvorligt trafikuheld. Hun endte på sygehus i tyve dage. Dér fik hun at vide at hun kun havde 40 procents chance for at overleve.

Men Jill kom selvfølgelig igen. Trafikuheldet havde dog medført at det begyndte at knibe med balancen på en tohjulet cykel - så hun fandt sig en trehjulet liggecykel. Med den tog hun på tur til Mexico og udforskede Yucatanhalvøen her i vinter. Og kun et par måneder senere gik turen til Danmark.

Når man skal på langfart på cykel gælder det om at minimere sin pakning. I to cykeltasker har Jill alt hvad hun behøver, inklusive telt, sovepose og kogegrej. Derudover medbringer hun kun en mindre rygsæk for dagture. Til cykelhjelmen har hun fundet en smart rundskærm, som beskytter mod både sol og regn.

Foruden at besøge Servasværter tager Jill indimellem ind på vandrerhjem, bor på campingpladser eller B&B. Hun sætter stor pris på møder med mennesker.

Hvis nogen synes at hendes efternavn lyder svensk, så har det sin rigtighed: Hendes svigerforældre var emigreret til Australien fra Haparanda i Sverige. Jill selv voksede op i Melbourne, hvor hun mødte sin mand. Sammen byggede de sejlbåden ’Haparanda’, som de sejlede med til New Zealand, hvor hun har boet siden.

Besøget af Jill Lundmark var et inspirerende pust fra den store verden. Og hun er et levende eksempel på at det aldrig er for sent at begive sig ud på eventyr!

Tekst og foto: Gunilla Heick

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
- Frederik Riber fra Terslev skal igen til WorldSkills
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst