Ildsjæle - Ældresagen en positiv medspiller

Tirsdag 4. juni 2019 kl. 09:32

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ildsjæle - Ældresagen en positiv medspiller
Søndagscafé

Ildsjæle - Ældresagen en positiv medspiller
Flemming Christiansen, formand for Ældresagen Faxe-Rønnede
Ildsjæle: Det er onsdag og der er kontortid i Ældresagens afdeling Faxe-Rønnede. Dette foregår i Dagcenter Æblehaven - i Cafe Kernehuset - hvor de dog ikke serverer æbleskrog.

Ildsjælene Flemming Christiansen, formand, og praktisk gris i hverdagen, Paul Rasmussen, tager imod.

Flemming fortæller om de mange aktiviteter Ældresagen tilbyder sine medlemmer. Hvor gammel skal man være for at blive medlem? Nåh ja - 18 år!
Det er nok ikke den målgruppe, der så skal have hjælp til visiteringer til plejehjem, - som er en af de ting Ældresagen hjælper med. I det hele taget fungerer man både som bisidder, hvis det er ønsket, - men også med direkte juridisk hjælp, når medlemmerne skal have hjælp i systemet. På landsplan hjalp man hele 34.000 medborgere i 2018!

Faxe-Rønnede afdelingen, der også dækker Faxe Ladeplads og Karise har ca. 3800 medlemmer. I hele Faxe Kommune er der 6800 medlemmer.

For at sikre et smidigt samarbejde med kommunen, holdes halvårlige møder med kommunen, hvor Ældresagen for hele Faxe fremlægger fælles ønsker, så ikke det bliver alt for bøvlet for kommunen at håndtere.

De 27 frivillige i Faxe - Rønnede afdelingen arrangerer en masse forskellige aktiviteter. Seks gange om året er der søndagscafe. Dette krydres så med foredrag. Sidste gang var det savskærer Frank Svendsen, der fortalte historien om Faxe Savværk. Et lokalhistorisk emne, som kunne interessere ældre borgere i lokalområdet.

Et medlemskab af Ældresagen giver også adgang til en masse faste aktiviteter. Det kan være golf, petanque, svømning, bowling, billard og adgang til motionscenter.

Man kan også komme på naturvandringer - eller eventuelt få hjælp til IT. Flemming fortæller at mange af de aktiviteter de udbyder, er kommet som ønsker fra medlemmerne. Man har således et tilbud om besøgsven med hund! Ellers tilbyder man ikke besøgsvenner, da Røde Kors har taget glimrende hånd om dette, - og så er der jo ingen grund til at gå dem i bedene.

Flemming er tidligere brugsuddeler i Faxe og Dalby, og måske er det erfaringerne derfra der gør, at han flere gange nævner, at Ældresagen i den grad ønsker at være en positiv medspiller med sine omgivelser.

En af de store succeser er de mange udflugter Ældresagen arrangerer. Der er praktisk taget altid fuldt hus, når man kalder til nye oplevelser. Næste arrangement er onsdag d. 12. juni, hvor turen går til Bakken og Cirkusrevyen.

Ældresagen prøver således på mange måde at skabe et godt liv for alle, hvor oplevelser og tryghed i hverdagen går hånd i hånd. Man har selvfølgelig også organiseret tryghedsopkald til alle, der måtte ønske et telefonkald fra morgenstunden. Dette kunne måske også være praktisk for de 18 årige, når de skal jages ud af fjerene...

1. juni udkommer det nye program med aktiviteter. Det bliver lagt frem rundt omkring i lokalområdet. Man kan også gå ind og se mere på www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/faxe-roennede.

Et medlemskab koster kun kr. 125 halvårligt for enlige og 205 kr. pr. husstand med 2 personer.

Af Mik Hagenbo

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
- Frederik Riber fra Terslev skal igen til WorldSkills
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst