Hvor er Danmark på vej hen? Set fra en vælger

Onsdag 29. maj 2019 kl. 11:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvor er Danmark på vej hen? Set fra en vælger
Indlæg af:
Hanne Løkke Winther
Frederiksvej 5a,
Faxe Ladeplads



Demokrati virker, når vi vælgere er opmærksomme, og husker det vi ser. I min erindring er der lige nu et meget afgørende strategisk puslespil, der er ved at blive synligt. Det billede, der kommer frem, har overskriften: Hvor er Danmark på vej hen?

I 2002 kom Venstre til magten. Og der begyndte en ny tid. Venstre blev førende. Anders Fog og Lars Løkkes første strategiske træk var at rydde ud i opinionsdannerne, ”smagsdommerne”. Begrundelse: Der var for mange. 2 år senere var der flere, men nu var de loyale mod Venstre. Hvor vigtigt det var, viste sig snart. De fik masser af presseomtale. Medierne, aviserne og DR, viste Venstres smarte og veltrænede politikere, kun meget sjældent mindretallets repræsentanter og synspunkter. Man var på vej til at ensrette Danmark efter regeringens ønske.

Næste træk var at centralisere den borgerlige blok ved at æde støttepartier. C, konservative var første offer. Pludselig var de konservative mærkesager blevet Venstres (dog ikke den grønne hjertesag. Den blev glemt). Med mediernes massive støtte vandrede vælgerne: mod Venstre.

Da Nasar Kharder og Gitte Seeberg havde medvind til et nyt parti, kom der i avisen en artikel om, at Nasar underbetalte sin hushjælp, og så kom deres nye parti ikke ind. Den usande artikel blev dementeret efter valget.

Lige sådan gik det, da Helle Thorning stod til at vinde valget. Der kørte Venstre en smædekampagne mod hendes mand. Den lykkedes ikke helt, men socialdemokratiet fik en mindre valgsejr. Helle Thornings mand blev renset uden at mange lagde mærke til det.

Operation ”Æde støttepartier” fortsatte. Nu var det Dansk Folkeparti der skulle ”inkluderes”. Lars Løkke talte om at lukke grænserne permanent og Inger Støjberg gjorde det fantastisk som anti-indvandrerminister. Hun var næsten mere uforsonlig mod indvandrerne, end Dansk Folkeparti havde været. Og så havde hun lært at lave medieskandaler - af Pia Kjærsgaard - når hun syntes hun var ved at blive glemt. Resultatet blev meget synligt ved EUvalget. DFs tilbagegang fra 25 til 10 %, 3 mandater, gav Venstre et flot valg. De fik dog kun 2 af mandaterne, 6 i alt til blå blok. Partierne for velfærd og det grønne voksede alle sammen: 8 mandater.

Hvad bliver det næste: Jo vi danskere har været glade for vores verdenskendte effektive offentlige sektor. Den har sikret, at ny viden og kompetencer er blevet delt og gjort alment tilgængelige. Og det har ført til lighed og økonomisk vækst for den brede befolkning. Men… Nu vil Venstre pludselig være ”Velfærdsstatens Grønne Vogter”! At alle deres politiske tiltag indtil nu er gået i retning af mere magt og rigdom til de stærke - uanset klimakatastrofen - betyder, at det er en vanskelig opgave. Så Venstres strategi vil være at fortsætte linjen med at æde partier: Socialdemokratiet. Men Mette er blevet klogere, selv om hun er for rar til at se, hvor alvorlig situationen er. Hun forstår ikke magtens forblændede kraft.

Hvis Venstre against all odds skulle vinde valget, vil nedskæringerne, konsekvent underfinansiering af den offentlige sektor, fortsætte, så danskerne begynder at forlade de almene tilbud: skoler, børnehaver, uddannelse, pleje af ældre og psykisk syge osv. Dermed vil Anders Fog og Lars Løkkes oprindelige plan med etpartisystem, MINIMAL¬STATEN, være tæt på målet.

Demokrati vil være en tam handikappet høne.


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Infrastruktur - grib chancen
- Undskyldning til tidligere anbragte børn
- Skarven er et grundlæggende problem
- Åbent brev til Teknik og miljø i Faxe Kommune
- Nekrolog over kirkebladet
- Bussemand...
- Enhver nyfaxianer - til anbefaling
- God vind fremover, Ivan Lilleng
- Til Ole Vive, Michael Rosendahl og Knud Erik Hansen
- Bierne og blomsterne...
- Fodboldbaner med kunstgræs: Nej tak!
- Det mener René Tuekær om kunstgræsbaner
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst