Guld, grønne skove og medvind på cykelstierne

Torsdag 23. maj 2019 kl. 13:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Guld, grønne skove og medvind på cykelstierne
Guld, grønne skove og medvind på cykelstierne
Vælgermøde: Sjællandske Medier afholdt vælgermøde på Hårlev Kro i onsdags. Et vælgermøde der tiltrak pænt mange mennesker, og hvor Sjællandske Mediers chefredaktør Bente Johannessen ledede slagets gang på myndig vis.

Samtlige partier var inviteret, men Stram Kurs, valgte som det eneste parti, ikke at deltage i vælgermødet. Det var måske meget godt, for så var salen nok blevet fyldt med politifolk i stedet for vælgere.

Der var i hvert fald mindst 50 politibetjente der passede på Rasmus Paludan da han besøgte Haslev og Faxe dagen inden vælgermødet i Hårlev...

Men 11 partier var altså mødt op og på forhånd var det aftalt at der var tre emner der skulle under behandling, nemlig uddannelse, infrastruktur og sundhed - alle set ud fra et lokalt perspektiv.

Man startede med infrastrukturen, og her fremhævede de fleste partier behovet for bedre veje på Sjælland. Det fik Sejre Folke fra Enhedslisten til at bede om at man stoppede forgudelsen af biltrafikken.

- Vi kan ikke fortsætte med flere og flere biler. Vi skal til at bruge toget meget mere, sagde han. Så derfor vil Enhedslisten bruge flere penge på den offentlige transport, frem for flere veje.

Mads Andersen fra de konservative synes der mangler en helhedsplan, så alt hænger bedre sammen. Kirsten Kock fra Alternativet var meget konkret. Herfra lød budskabet: Kollektiv trafik skal være 30% billigere. Så bliver det mere attraktivt at bruge togene.

Jacob Panton fra Venstre kunne godt have ønsket sig, at man havde brugt de mange milliarder på at flytte arbejdspladser væk fra København til i stedet at forbedre infrastrukturen.

Dermed går han direkte mod sit eget parti, men det gjorde han nu flere gange i løbet af aftenen. Han har sine egne meninger - og tør sige dem højt og tydeligt.

Sundhed
Her gik debatten en del på det mærkelige ved at borgere der bor i Faxe Kommune, køres til Slagelse Sygehus hvis der opstår noget akut - altså en lang tur ad små veje - frem for den meget kortere vej til Køge Sygehus på gode veje.
Ingen i panelet fandt det særlig hensigtsmæssigt, men da det hører under Regionen, er der nok ikke meget de kan stille op, hvis altså de kommer i Folketinget.

Tanja Larsson fra Socialdemokratiet ønskede at centralisering af vores sundhedsvæsen skal stoppe - man skal have flere opgaver tilbage til der hvor vi bor. Noget som Martin Nordstjerne fra „Kalus Riskjær Petersen” var enig i.

Jacob Panton kom ind på almen praksis, da der mange steder er problemer med at få læger til at købe en praksis. Han sagde at man måske bør overveje at lægge almen praksis ind under regionen, og at der skal være flere læger tilknyttet hver sted. Mange læger ønsker ikke at arbejde alene.

Uddannelse
Der var bred enighed blandt partierne om at der på uddannelsesområdet er centraliseret nok - vi skal have flere uddannelser tilbage til lokalområdet. De skal ikke alle ligge i de store byer.

Socialdemokratiets forslag om at nedsætte tilskuddet til privatskoler kom også under debat - og her står de absolut helt alene. Ingen af de andre partier ønsker at nedsætte tilskuddet til privatskoler.

Klaus Kroll fra Ny Borgerlige kom dog med et forslag om at samtlige skoler laves om til selvejende skoler, og at man lader pengene følge den enkelte elev i stedet for det nuværende system.

Financiering
Generelt var der ikke stor forskel fra parti til parti om hvad man ønsker på områderne sundhed, infrastruktur og uddannelse, men var det panelet der kunne bestemme, er der et problem: hvor skal pengene komme fra?

Alternativet ønskede an afbureaukratisering - altså at man skulle droppe den megen dokumentation som pålægges pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger mv. for derved kan rigtig mange timers arbejde frigøres til det væsentlige - de mennesker det handler om.

Her var SF helt på linje med Alternativet. Medarbejdere i stat og kommune, skal bruge deres tid på det de er bedst til, og ikke på dokumentation.

Sejer Folke fra Enhedslisten ville ansætte flere folk i skattevæsenet, for hver medarbejder betaler sin egen løn tilbage mange gange, for med flere folk, kommer man snyd til livs.

Martin Nordstjerne fra Klaus Riskjær Petersen mente, at man kunne skaffe rigtig mange penge i statskassen ved at få de multinationale firmaer til at betale skat i Danmark.

- Når I betaler 40% i skat, så betaler de store internationale firmaer 2%. Det er simpelthen helt, helt forkert. Det skal stoppes, sagde han.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Vandretur ”I Kalkens Rige”
- Dialogmøde: hvad gør vi ved ensomhed?
- En snak om HPV-vaccinen
- Grøn gudstjeneste i Haslev
- Karise holder Åben By lørdag den 15. juni
- FreakOut i Karise
- Snart 12-årige Alexander et supertalent på cykel
- 80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt
- Nyt samarbejde skal få førtidspensionister i job
- Tilbage til Morten Korch - besøg Blåbæk Mølle
- Vilde blomster og gode historier i Hugkrogen
- Så er der byfest i Tappernøje
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst