Ildsjæle - sætter spot på Spotlight

Tirsdag 28. maj 2019 kl. 08:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ildsjæle - sætter spot på Spotlight
Ildsjæle - sætter spot på Spotlight
Ildsjæle: Så er det teatertid. Teater for børn naturligvis. I salen på Haslev Gymnasium mødes en snes børn i alderen 6 til 14 år.

Det er mandag eftermiddag, og der skal leges teater. Ildsjælene Ida Schiøler og Mathias Mandrup Larsen er instruktører.

Mathias læser historie på Syddansk Universitet i Odense, bor i Roskilde, men derfor kan man da godt lave teater i Haslev.

Det er godt vejr, så hele gruppen går ud i gården og varmer op. Derefter skal der synges og leges teater.

Ida står for sangundervisningen, - men hele pointen er, at børnene kun skal lave det, de føler sig trygge ved. Sangglade børn bliver styrket i den del, og andre børn lærer at stå forrest og sige ord eller optræde på andre måder.

Der er både danseroller, solosang, korsang, dans og sang på samme tid, replikker og skuespil. Der er hverken stjerner eller statister i Spotlight. Store roller og solosang er ikke det vigtigste. Det vigtige er det, der skabes sammen.

Både Ida og Mathias fortæller om, hvordan de finder energien i at se børnene få mere mod og selvtillid efterhånden, som der arbejdes med dem. Som Ida siger, kan det godt være, at den sangglade pige ikke kan synge, når hun kommer, men det skal hun nok få lært!

En af tankerne bag Spotlight er altså, at alle børnene får roller og det helst skal afbalanceres, så alle bidrager lige til den endelige forestilling. Men også tilpasset børnenes egne ønsker om roller, så det bliver en god oplevelse for dem. En af teatrets store muligheder skal jo netop være, at opbygge børnenes tro på sig selv.

Skriver selv årets stykke

Sidste år opførte man Skatteøen. Her er rollerne klart defineret i forvejen.
I år vil Ida og Mathias selv skrive et eventyrstykke, der forbinder børnenes hverdag med en eventyrverden. De vil så prøve at tilpasse stykket efter de evner, de finder hos de forskellige børn.

Sæsonen er lige startet, og efter en periode med mange rutinerede „skuespillere” der har været med i flere år, er mange faldet for aldersgrænsen, så der er derfor plads til nye „skuespillere” mellem 6 og 14 år. I denne periode leges der meget for at få børnene til at slappe af, og lære hinanden at kende.

Spotlight er et fristed,- men efterhånden som sommeren og efteråret går bliver det alvor, da man bygger op til den store forestilling.

Det er en rigtig forestilling, hvor der gives fuld gas med kostumer, sminke etc. Her hjælper forældrene til med at sy kostumer, lave rekvisitter etc. To eller tre gange er der trænings-weekends, hvor forældrene også hjælper til med forplejning undervejs. Det kan jo være der serveres suppe i anden akt, - men det kan også bare være frugt og kage etc.

Prisen for en hel sæson er 1.300 kroner + 2 lagkager pr. barn! Ikke at det er lagkagekomedie, der sigtes mod.

Ida og Mathias brænder for teater, hvilket man mærker. Mathias pønser selvfølgelig på at bruge sin baggrund som historiker til at folde en eventyrverden ud med rødder i virkelighedens historie.

Interesserede er velkomne til at kontakte Spotlight på Spotlighthaslev@hotmail.com

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Vandretur ”I Kalkens Rige”
- Dialogmøde: hvad gør vi ved ensomhed?
- En snak om HPV-vaccinen
- Grøn gudstjeneste i Haslev
- Karise holder Åben By lørdag den 15. juni
- FreakOut i Karise
- Snart 12-årige Alexander et supertalent på cykel
- 80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt
- Nyt samarbejde skal få førtidspensionister i job
- Tilbage til Morten Korch - besøg Blåbæk Mølle
- Vilde blomster og gode historier i Hugkrogen
- Så er der byfest i Tappernøje
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst