Hvorfor stemme på Enhedslisten?

Tirsdag 14. maj 2019 kl. 11:15

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvorfor stemme på Enhedslisten?
Indlæg af:
Medlem af Enhedslisten
Lars Christensen Gartnervej 13 Faxe Ladeplads.


Hvad får man ud af at stemme på Enhedslisten lyder det rundt omkring. Har de overhovedet en plan for noget som helst?

Svaret er et rungende ja!

1) Enhedslisten vil bekæmpe social dumping. Alle har hørt om de udenlandske chauffører, der boede under usle forhold i Padborg og til en timeløn der var lige så ussel. Andre steder vi ser dette er ved store offentlige arbejder f.eks. Metrobyggeriet.

Enhedslisten vil styrke og ikke som regeringen har gjort indtil nu svække kontrolinstanserne.

Enhedslisten vil kræve kædeansvar ved offentlige anlægsarbejder. En hovedentrepenør skal ikke kunne gemme sig under små entreprenører der ikke overholder løn og arbejdsvilkår.

Firmaer der tages i svindel skal kunne idømmes karantæne ved offentlige arbejder.

2) Enhedslisten vil gå forrest i en ambitiøs klimaplan. Det er i absolut sidste øjeblik hvis vi skal redde vores planet. Enhedslisten har som det eneste parti fremlagt en klimaplan og samtidig anvist hvordan den skal financieres.

Klimaplanen indebærer f.eks en styrkelse af den kollektive trafik i hele Danmark. Et forslag der udover en styrkelse af miljøet også giver mulighed for udvikling og tilflytning i landdistrikterne.

3) Enhedslisten vil have ansat flere pædagoger, lærere, og sygeplejersker. Alle steder løber de ansatte for stærkt og kan ikke give børn, elever og patienter den omsorg de har brug for.

4) Enhedslisten vil have stoppet fattigdomsgørelsen og udskamningen af de mennesker i vores samfund der i forvejen har det sværest. Væk med kontanthjælpsloftet. Væk med 225 timers reglen. Væk med den urimelige forskelsbehandling folk,der er flygtet fra krig af, bliver udsat for.

Børnene ud af Sjælsmark. Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge.
Enhedslisten vil lave 12000 „skåne/flexjob” til dem der ikke fuldt kan leve op til arbejdsmarkedets profitønske.

5) Enhedslisten anviser gerne muligheder til finansiering.
Vi vil IKKE bruge 750 millioner kroner på Regeringens og DF’s symbolprojekt på Lindholm.

Vi vil IKKE bruge 250 millioner årligt på driften af samme ø.
Vi vil ikke bruge 30-50 milliarder på nye kampfly blot fordi USA har fået en uberegnelig leder.

Vi vil derimod godt være med til at kigge de multinationale selvskaber efter i sømmene. Nogle af dem kan fejre 25 års jubilæum, som ikke betalende skat i Danmark. Hvis ikke der var muligheder for fiflerier, havde de vel for længst forladt vores land.

Derfor har en genopretning af skat høj prioritet for Enhedslisten. En genopretning der skal give almindelige lønmodtagere en sikkerhed for at alle bidrager til den fælles kasse.

Derfor stem Ø ved de kommende valg.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Enhver nyfaxianer - til anbefaling
- God vind fremover, Ivan Lilleng
- Til Ole Vive, Michael Rosendahl og Knud Erik Hansen
- Bierne og blomsterne...
- Fodboldbaner med kunstgræs: Nej tak!
- Det mener René Tuekær om kunstgræsbaner
- Så røg den sidste respekt
- Kære landmand...
- Ret til tidligere pension
- Hvor er Danmark på vej hen? Set fra en vælger
- Stem på Tanja Larsson – den eneste folketingskandidat, der bor i Faxe Kommune
- Et Danmark, vi kan være bekendt
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst