Hjælp træerne på Hovedgaden i Faxe Ladeplads

Tirsdag 14. maj 2019 kl. 11:03

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hjælp træerne på Hovedgaden i Faxe Ladeplads
Hjælp træerne på Hovedgaden i Faxe Ladeplads
Indlæg af:
Ida Leer-Jacobsen
Hovedgaden 14 C
Faxe Ladeplads.


I 1992 eller var det i 1993, var der et stort velbesøgt borgermøde på Hylleholt skole i Faxe Ladeplads.

Initiativtagerne var jobcenter Kilden, som fremlagde forskellige tiltag, der satte focus på turismen i byen.

Her skulle blomsten solsikken være det gennemgående tema.

Det, der kom ud af mødet, var, at de kastanjetræer der stod langs Hovedgaden fra Lunden og hen til havnen skulle genetableres, men nu som fuglekirsebær.
Hvorfor kastanjetræerne blev fældet, har jeg ikke kendskab til, men måske var de blevet for gamle, og til fare for trafikken.

Fuglekirsebær blev det til, til stor fornøjelse for solsorten, der ivrigt forsynede sig af disse velsmagende frugter, og senere leverede resterne på gader og vasketøj, men det var solsorten velundt.

Det var en rigtig stor udgift at etablere træerne, og der blev puslet og nuslet og vandet og plantet tulipaner og påskeliljer rundt om dem. Et smukt syn om foråret med blomsterne og senere med frugterne.

Jeg glædes hver dag over det nye torv, men ak, det er desværre svært at se byen for grimme træer.

Nogen mistede interessen for træerne. De blev ikke beskyttet med halmmåtter om vinteren, og resultatet af påkørsel af snerydningsmaskiner og parkerede biler har de sidste år vist sig.

Nu står de så, som levende lig. De blomstrer, men der er ikke længere nogen frugter til solsorten, for de tørrer ind, altså frugterne.

Jeg ved ikke under hvem i kommunen disse træer hører, men er der ikke en eller anden, der kunne tænke sig, at komme med en motorsav og hjælpe de sværest angrebne over i den store „træhimmel” samt give førstehjælp til de træer der måske kan redde livet.

Ja, men det var så bare lige det jeg ville.
Med kærlige sol- og sommerhilsner til medindbyggere og turister.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Mange protester mod regulativet om høns og fugle i Faxe kommune
- Hr. Rasmussen svigter Europa
- EU skal lukke de ydre grænser
- EU skal være en grøn supermagt
- Borgerlighedens forlis
- Pas på insekterne
- Det er ikke en vej vi mangler…
- Har vi verdens bedste offentlige sektor?
- Motor og drivanker...
- Hvorfor stemme på Enhedslisten?
- Hjælp træerne på Hovedgaden i Faxe Ladeplads
- Mennesket før systemet
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst