Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru

Tirsdag 21. maj 2019 kl. 11:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru
Natasha Søgaard sammen med andre udvekslingsstudenter

Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru
Det er lidt andre fugle der flyver rundt i Peru end i Danmark - her hilser Natasha på en af dem
Mit navn er Natasha Søgaard, og jeg er 17 år gammel. Jeg er på udveksling i Peru, hvilket jeg har været siden slutningen af juli 2018.

Jeg har før skrevet en artikel, hvori jeg fortalte om mine første måneder i Peru. Det er nu næsten et halvt år siden, og der er sket rigtig mange ting siden!

For det første har det både været min fødselsdag, jul og nytår. De fejrer jul på en meget anderledes måde end vi gør i Danmark. I Peru er mange mennesker meget religiøse, og derfor er julen meget præget af det. Her handler det ikke på samme måde om hyggen, gaverne eller maden, men mere at det er Jesus fødselsdag. Det var rigtig interessant at opleve.

De første 3 måneder af 2019 skete der rigtig mange ting! Januar, februar og marts måned er nemlig sommer i Sydamerika. Vi havde derfor sommerferie, og var ude og rejse en del. De andre udvekslingsstudenter og jeg havde, i starten af januar, en rejse til den nordlige del af Peru- ved kysten.

Her svømmede vi med skildpadder, surfede, så en masse gamle ruiner af templer, besøgte et vandfald og meget mere. I februar skiftede alle, os udvekslingsstudenter, byer i en måned. Jeg boede derfor i byen Cusco.

Cusco er en by med ca. 430.000 indbyggere, som befinder sig i 3.400 meter over havoverfladen. Det var en helt fantastisk måned, hvor jeg blev rigtig tæt med min værtsfamilie. Jeg havde en fantastisk værtsmor og 3 skønne værtssøskende, som jeg savner rigtig meget. Cusco er en utrolig smuk by, som jeg vil råde alle til at besøge!

I marts måned havde jeg en rejse til Amazon junglen. Vi var helt inde i junglen, hvor vi besøgte små landsby. De har ikke veje, biler, elektricitet og mange steder ikke rent vand. De bor ud til Amazon floden, og deres transportmiddel består derfor af både.


Vi byggede en skole i junglen - på fire dage

I junglen regner det meget. Det betyder, at når det er regntid bliver skolerne ofte oversvømmede, og eleverne kan derfor ikke komme i skole i længere perioder.
Rotary og os, udvekslingsstudenter, havde derfor sat os for at lave et projekt, hvor vi kunne hjælpe nogle af indbyggerne. I de 4 dage, som vi var i junglen, byggede vi en skole, som var bygget på stolper, så den ikke bliver oversvømmet når det regner.

Derudover donerede vi bøger og andet skolemateriale, og besøgte flere små byer i junglen. Derudover så vi den sjældne „lyserøde delfin”, holdte dovendyr, aber og papegøjer, fangede piratfisk i floden og meget mere. Det var en vild oplevelse, hvor man virkelig kunne reflektere over, hvor heldig vi er, at f.eks. have adgang til skole og rent vand.

Det er nu maj, og vi er gået i gang med et andet projekt. Vi er begyndt at samle penge ind til, at bygge et vandtårn i junglen. Vandtårnet vil give ca. 20 familie adgang til rent vand. Vi har b.la. arrangeret en frokost, hvor næsten 90 mennesker mødte op, og alle penge gik udelukkende til dette projekt. Det er et arbejde som jeg er super stolt over at være en del af.

Jeg er så taknemlig for, at jeg har fået muligheden for at komme på udveksling, og blive en del det her fællesskab.

Mange tak til Faxe Rotary og mine forældre, for at give mig denne mulighed. Det vil jeg aldrig være foruden.

Af Natasha Søgaard


Så er skolen klar...

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Vandretur ”I Kalkens Rige”
- Dialogmøde: hvad gør vi ved ensomhed?
- En snak om HPV-vaccinen
- Grøn gudstjeneste i Haslev
- Karise holder Åben By lørdag den 15. juni
- FreakOut i Karise
- Snart 12-årige Alexander et supertalent på cykel
- 80-årig New Zealænder cykler Danmark rundt
- Nyt samarbejde skal få førtidspensionister i job
- Tilbage til Morten Korch - besøg Blåbæk Mølle
- Vilde blomster og gode historier i Hugkrogen
- Så er der byfest i Tappernøje
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst