Få din hund tjekket og betal hvad du formår...

Onsdag 1. maj 2019 kl. 12:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Få din hund tjekket og betal hvad du formår...
Frynseklinikken kommer til Rønnede - foto fra besøget i Haslev

Næsten gratis konsultation i Rønnede: Mange hjemløse og sociale udsatte har en god følgesvend - en hund. Men desværre er der mange der ikke kommer til dyrlæge med sin hund, da økonomien ikke rækker til dyre besøg hos dyrlægen.

Men der er hjælp at hente gennem Dyreværnet, der har en mobil klinik der kører land og rige rundt og tilbyder behandlinger og „serviceeftersyn” af hunden, og andre smådyr - og nu kommer Frynseklinikken, som den hedder, til Rønnede.

Det sker mandag den 6. maj, hvor den mobile klinik holder ved Møllevangsskolen på initiativ af Udsatterådet i Faxe Kommune.

Frynseklinikken er bemandet af erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker og er udstyret som enhver anden klinik. Eneste forskel er at den altså er på hjul.

I klinikken tilbydes der almindelig konsultation, antiparasitbehandlinger, vaccinationer, ID mærkning og registrering, undersøgelser af øre- og hudproblemer, negleklip, ultralydsscanninger, tandbehandlinger, mindre operationer, diagnosticering og udredninger ved hjælp af blod- og urinprøver.

Den mobile dyreklinik er doneret til Dyreværnet af en privatperson, hvis hjerte banker for at hjælpe dyr i nød. Donors hund hed Frynse, og da Frynse nu ikke er blandt os længere, havde donor et inderligt ønske om, at den mobile nonprofit dyreklinik skulle opkaldes efter hans elskede snude - derfor hedder den Frynseklinikken.

Kan alle besøge klinikken?
Nej, det kan alle ikke. Meningen er at Frynseklinikken kan benyttes af folk der ikke har en fast dyrlæge, og som ellers ikke vil have råd at tage til dyrlæge med sin hund, kat eller andet dyr under kategorien „smådyr”.

Er det gratis?
Både og. Det er som udgangspunkt ikke gratis at benytte Frynseklinikken, idet det er vigtigt at ejer bidrager og så vidt muligt tager ansvar for sit kæledyr.

Men klinikkens målgruppe er ressourcesvage ejere med kæledyr, så betaling er ud fra en tro og love erklæring og betal-hvad-du-kan princippet.

Det er ikke så længe siden at Frynseklinikken gjorde holdt foran Paraplyen i Haslev - og her benyttede rigtig mange muligheden for at få tjekket deres hund eller kat.

Og dem avisen talte med, fortalte at var det ikke muligt at komme til Frynseklinikken, så var de slet ikke kommet til dyrlæge med deres hund eller kat - så de var alle utroligt glade for denne unikke mulighed.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Esther hækler for hjemløse
- Jørgen Larsen fylder 60 år
- Tag med Familie & Samfund til Sverige
- Oplev Creedence Tribute på Café Højen
- Standset i stjålet bil
- Jehovas Vidner fra hele verden besøgte Haslev
- Veterantog i Haslev de to kommende søndage
- Også i år - Sommersang på Møllegården
- Torsdag til lørdag er der Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Nej, man må ikke ryge en joint på stationen...
- Berit Pallesen har givet blod 100 gange
- 25 års jubilæum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst