Modstandere samarbejder for at komme i Folketinget

Fredag 26. april 2019 kl. 09:58

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Modstandere samarbejder for at komme i Folketinget
Snedkeren, fysioterapeuten og soldaten

Folketingsvalg: Fysioterapeuten, snedkeren og soldaten, også kendt som Tanja Larsson (S), Sejer Folke (Ø) og Jacob Panton (V), har indgået et nyt og atypisk samarbejde.

Evnen til at samarbejde og udvise handlekraft er vigtigere end mudderkastning, for de tre lokale folketingskandidater. De mener, at der er for lidt fokus på evnen til at kunne samarbejde på tværs af partiskæl, derfor har de allerede nu startet et samarbejde.

- Vi er tre forskellige kandidater, med, til tider, meget forskellige holdninger, men derfor kan vi sagtens finde områder, hvor vi er enige, siger de tre profiler, om deres nye atypiske samarbejde.

Selvom de kommer fra tre forskellige partier, er der nogle helt centrale områder, de alle tre vil kæmpe for:

- Bedre sundhedsvæsen for borgerne i Faxe og Stevns Kommune.
- Flere og bedre lokale uddannelser og arbejdspladser.
- Styrket infrastruktur.
- Større lighed i velfærden i Danmark (man har næsten dobbelt så mange penge pr. ældre i Lyngby end hvad man har på f.eks. Stevns).

- Jeg synes ikke der er rimeligt, at man har næsten dobbelt så mange penge pr. ældre borger i Lyngby i forhold til, hvad man har på Stevns, udtaler Sejer Folke (Ø). Jacob Panton (V) supplerer, og siger:

- Udligningen er afgjort noget, man bliver nødt til at få styr på. Udligningen skal sikre mere lighed, således at borgerne i Faxe og Stevns oplever nogenlunde samme serviceniveau i daginstitutioner og skoler, som borgerne i mere velhavende kommuner.

- Det er vigtigt, at der kommer lokale uddannelser til området, således en større del af vores unge i Faxe og Stevns Kommuner får lettere ved at tage en uddannelse, siger Tanja Larsson (S).

De tre folketingskandidater synes ikke, at ønsket om at få en uddannelse skal afkræve dig, at du flytter. De mener, at Faxe og Stevns skal være et sted, hvor man, også som ung, kan udleve alle livets aspekter.


Kandidater der har prøvet det virkelige liv...

Alle tre kandidater er enige om, at infrastrukturen i området skal styrkes. Det er vigtigt, at man let kan transportere sig til og fra arbejde, skole og fritidsaktiviteter.

Et af de helt store fokusområder er sundhedsvæsnet.

- Som det er i dag, er der for langt til helt simple og almindelige sundhedsundersøgelser. Det er, ganske enkelt, for kompliceret at komme til vigtige sundhedskontroller, for borgerne i Faxe og Stevns Kredsen. Det er både uacceptabelt og utrygt for os borgere, når transporttiden bliver for lang, til sygehuse og læger, siger de tre kandidater samstemmende.

De tre kandidater vil i tiden op til valget invitere til kaffemøder i både private hjem, foreninger og på åbne pladser.

Jacob Panton (V) vil have fokus på dialogen, han synes politikerne ofte taler for meget og glemmer at lytte til de borgere de repræsenterer.

Tanja Larsson (S) stemmer i og siger:
- Der i dag for få politikere på Christiansborg, der har været ude i det „virkelige liv”, og derved har opnået kompetencegivende erfaring fra arbejdsmarkedet.

- Desuden er de fleste politikere cand. polit’ere, cand. oecon’ere eller jurister, og har alle gået på de samme universiteter, haft de samme undervisere og læst de samme bøger, det skal vi have lavet om på, siger Sejer Folke (Ø).

De tre kandidater har allerede været til flere arrangementer sammen, og det har dannet grundlag for det nye samarbejde mellem fysioterapeuten, snedkeren og soldaten.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spildevandsudslip i vandløb
- Ved du hvor der yngler stære her i området?
- Store Genbrugsdag hos AffaldPlus i Rønnede
- Koncert i Faxe Ladeplads med Dickinson og Sergel
- Omkring 300 mødte op på Vinkældertorvet for at se Rasmus Paludan
- 15-årig pige stikker sin kæreste ned med kniv i Haslev
- Vandet lukkes i Faxe ladeplads
- Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru
- Ildsjæle - denne gang i Kunstklubben Faxe
- Keltisk folkemusik i Teestrup Sognegård
- Nyt læringskoncept på VUC i Faxe
- Kom og prøv - på Havnens Dag 2019
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst