Når jeg ser et rødt flag smælde - Arbejderbevægelsens start

Onsdag 1. maj 2019 kl. 07:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Når jeg ser et rødt flag smælde - Arbejderbevægelsens start
Når jeg ser et rødt flag smælde - Arbejderbevægelsens start
Louis Pio
1. Maj - Arbejdernes internationale kampdag: Oprindelsen er faktisk utrolig international, da ideen opstod så langt væk som i Australien allerede i 1856.

Her besluttede landets arbejdere at holde sig en fridag d. 21 april, hvor de så mødtes og festede med det formål at agitere for en 8 timers arbejdsdag.

Det blev en stor succes, og vakte behørig opmærksomhed, så hvad der egentlig var tænkt som en enkelt happening, blev derefter en årlig tilbagevendende event.
Det så de så ovre i USA. Så i 1886 gik 200.000 arbejdere på gaden i USA. Det var på en 1. maj, og det blev grunden til at denne dag senere blev valgt som international kampdag. Kampen i USA var i øvrigt også for en 8 timers arbejdsdag.

De 8 timer var også målet for de danske arbejdere. 1. maj 1890 afholdtes første internationale kampdag verden over. I København samledes over 50.000 arbejdere, og afsang bl.a. en „8-timers-sang” som en af ildsjælene, A.C. Meyer havde skrevet.

Fyringsgrund at deltage
Mødet i København var altså velbesøgt trods trusler om fyring for at deltage. På skibsværftet på Holmen, B&W, havde man således hængt plakater op, at det var fyringsgrund at deltage i 1. maj markeringen. Egentlig var der mange arbejdere, der ikke havde tænkt sig at ofre en arbejdsdag, for at deltage. Men efter ledelsens plakat-initiativ med en fyrings­trussel, gav det sig selv. Ikke én mødte på arbejde, men alle drog ud på fælleden!

Louis Pio
Allerede i 1871 udgav Louis Pio to socialistiske pjecer, og d. 15. oktober samme år stiftedes Den internationale Arbejderforening for Danmark - en dansk afdeling af Internationale.

Allerede i maj året efter havde man 8.000 medlemmer, heraf 5.000 fra København. På avisfronten lavede Pio „Socialisten”, som udkom dagligt. Det var fra denne avis Pio støttede en strejke blandt murersvende om nedsættelse af arbejdstiden fra 11 til 10 timer.

Pio indkaldte til massemøde på fælleden d. 5 maj 1872. Dette er senere blevet kaldt „Slaget på Fælleden”. Politiet gjorde hvad de kunne for at infiltrere den ulmende arbejderbevægelse.

Der var deciderede spioner, og Pio samt hans nærmeste kumpaner, Harald Brix og Povl Geleff, blev opfattet som samfundsomstyrtende forbrydere.

Statsmagten forbød mødet, - men Pio gennemførte alligevel, hvilket førte til kampe mellem arbejdere, politi og militær. Herefter blev Arbejderforeningen kendt ulovlig, og Pio, Brix og Gerleff blev kastet i kachotten. Pio kom ud i 1875, og udrejste herefter til USA- vistnok betalt af politiet!

Noget var sat i gang og med tidligere nævnte sangskriver A.C.Meyer som meget aktiv agitator bredte bevægelsen sig hurtigt. Den første Internationale kongres blev afholdt i Paris i 1889, og året efter var så året for den første 1.maj kampdag world wide.

Det var med baggrund i kummerlige kår, at arbejderne gennem fælles forslag fik kæmpet sig til mere tålelige forhold.

Rent lavpraktisk var det svært at få adgang til mødelokaler, så man besluttede at bygge et Arbejdernes Forsamlingshus på Jagtvej 69. Med folkeaktier, der kunne afbetales med 25 øre om ugen, lykkedes at få bygget et samlingssted for alle de spirende fagforeninger. Ret paradoksalt var det en socialdemokratisk overborgmester, Ritt Bjerregaard, der godt 100 år senere beordrede dette ikoniske arbejdersymbol nedrevet.

Thorvald Stauning
En af arbejderbevægelsens store ledere var Thorvald Stauning. Valgt i Faksekredsen- selvfølgelig...

I 1922 tog han initiativ til oprettelsen af Det kooperative Fællesforbund. Her oprettedes kooperativer hvor arbejderen kunne få brød fra Fællesbagerier, mælk fra Enigheden, dagligvarer i Brugsforeningen, en bolig i AAB, - og ikke mindst øl fra Stjernen. Noget er lykkedes og andet lukket igen.

Hos bønderne var der i samme periode en anden bevægelse, - andelsbevægelsen. Her skabte venstrebønder en model for udvikling, der styrkede dansk eksport og gav de små en mulighed for at tjene til dagen og vejen. To forskellige veje, men begge med afgørende betydning for det Danmark, der d. 1. maj går ud og fester. Der er ikke et slag på fælleden - heldigvis.

Der kunne måske godt være en international vinkel på et arbejdertiltag for lavtlønnede kolleger i andre lande, - når nu vi er så internationale!

Lidt æggekastning og fløjteri er hvad det er blevet til de sidste mange år. Det ville næppe imponere pionererne. I politiets tilladelse til mødet på Fælleden d. 1. maj 1890, står som afsluttende punkt, at „Pladsen skal bringes i orden efter mødets afholdelse”. Det er måske stadig en god idé, når den traditionsrige kampdag fejres,- forhåbentlig i solskin og med fællessang!

Af Mik Hagenbo



© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spildevandsudslip i vandløb
- Ved du hvor der yngler stære her i området?
- Store Genbrugsdag hos AffaldPlus i Rønnede
- Koncert i Faxe Ladeplads med Dickinson og Sergel
- Omkring 300 mødte op på Vinkældertorvet for at se Rasmus Paludan
- 15-årig pige stikker sin kæreste ned med kniv i Haslev
- Vandet lukkes i Faxe ladeplads
- Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru
- Ildsjæle - denne gang i Kunstklubben Faxe
- Keltisk folkemusik i Teestrup Sognegård
- Nyt læringskoncept på VUC i Faxe
- Kom og prøv - på Havnens Dag 2019
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst