Billedkunstner og fotograf udstiller i Haslev

Tirsdag 30. april 2019 kl. 13:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Billedkunstner og fotograf udstiller i Haslev
Værk af Bjørn Hernes

Haslev Bibliotek: Udstillingen „Nye landskaber” af billedkunstner og fotograf Bjørn Hernes kan opleves fra 6. til 24. maj.

Udstillingen er en del af Kunst- og naturfestivalen JORD i Faxe Kommune. Som fotograf opsøger Bjørn Hernes tilfældigheder, og gør steder ikke-tilfældige. Giver steder betydning.

- Kunsten kan give steder betydning bare man skriver om dem, siger forfatteren Kirsten Thorup.

Det som fascinerer Bjørn Hernes, er ikke det fantastiske, ikke det originale, ikke det særegne, ikke det pæne eller smukke. Heller ikke det mystiske. Men det banale. Fordi det som banalitet er defineret som uinteressant. Og dét pirrer hans nysgerrighed.

Han bevæger sig ud, først og fremmest for at se. Andet er det ikke.
Man kan måske sige, at Bjørn iværksætter det oversete, gør det aktivt. Det er begivenhedsløse begivenheder. Begivenhedsløse landskaber. Eller nye landskaber. Landskaber set på ny.

Som billedkunstner ønsker Bjørn at videreføre dette sprog. Bearbejde det. Destroyere.

- Man kan måske sige, at jeg bearbejder vores oplevelse af den virkelighed fotografiet synes at genspejle. Illusionen, genskabelsen af virkeligheden, er væk, siger han.

Som billedkunstner søger Bjørn at finde det landskab som er mere sandt end virkeligheden. En begivenhedsfuld sandhed. Et nyt landskab. Eller en illusion.

Bjørn Hernes har arbejdet med blandt andet teater og film i mange år, som scenograf og rekvisitør. De seneste 20 år har han arbejdet som kreativ producent på mange forskellige kunst-produktioner, senest med koncertproduktioner med ny musik til børn. Han har tidligere arbejdet som pressefotograf, og tog det op igen for 10 år siden, og arbejder nu fuld tid som billedkunstner og fotograf.

Bjørn Hernes bor i Permatopia i Karise. www.bjoernhernes.dk

Udstillingen kan ses i Bibliotekets bemandede åbningstid og i det „Åbne Bibliotek” hverdag 7-21 og søn-og helligdage 7-17.


Værk af Bjørn Hernes

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Esther hækler for hjemløse
- Jørgen Larsen fylder 60 år
- Tag med Familie & Samfund til Sverige
- Oplev Creedence Tribute på Café Højen
- Standset i stjålet bil
- Jehovas Vidner fra hele verden besøgte Haslev
- Veterantog i Haslev de to kommende søndage
- Også i år - Sommersang på Møllegården
- Torsdag til lørdag er der Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Nej, man må ikke ryge en joint på stationen...
- Berit Pallesen har givet blod 100 gange
- 25 års jubilæum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst