Gedeavlere åbner dørene - blandt andet ved Dalby

Tirsdag 23. april 2019 kl. 10:17

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gedeavlere åbner dørene - blandt andet ved Dalby
Dansk landrace kan ses på Pedersminde

Se geder: Gedeavlere over hele landet åbner stalddørene lørdag den 4. maj kl. 10 til 15. Således også på Pedersminde, Østerskovvej 32 ved Dalby.

Åben Gedestald er et tilbagevendende tiltag fra gedeavlerne i Dansk Gede Union. Sidste år åbnede 13 besætninger stalddørene, og igen i år er der avlere, fra forskelige dele af landet, der er med, så der er rig mulighed for at opleve flere forskellige gederacer.

I Danmark er der forskellige gederacer, som opfylder forskellige formål fra malkning og kødproduktion til landskabspleje, mohairproduktion og klappedyr.

Dansk Gede Union (DGU) er foreningen, hvor gedeavlere fra hele landet samarbejder om at forbedre forholdene for gedeavl i Danmark. Arbejdet for alle landets ni gederacer varetages her.

Hvis man har overvejet at blive gedeavler, er det vigtigt, at man anskaffer sig dyr af en race, der passer til de forhold og forventninger, man måtte have. DGU anbefaler, at man tager sig tid til at besøge avlere af forskellige racer for at høre nærmere og se de forskellige måder at indrette stalde og folde på.

Åben Gedestald er derfor en god mulighed for at opleve forskellige gederacer på nært hold og måske få en snak med en gedeavler om, hvordan man passer geder.
Alle er velkomne

Men også selvom man ikke lige har tænkt sig at anskaffe geder, er man hjertelig velkommen til at komme og nyde dyrene den 4. maj, understreger formand for DGU Anne Bjørklund. Maj er et super godt tidspunkt at se på geder, da der er kid i de fleste besætninger. Og findes der noget sødere end gedekid?

Nogen mennesker tror, at geder lugter! DGU vil gerne udbrede det faktum, at hundyr og kid overhovedet ikke lugter. Avlsbukkene derimod har en meget karakteristisk aroma særligt i efterårsmånederne, når hundyrene er i brunst. På denne tid af året er det ikke så slemt, så kom bare og snus til gedeverdenen...

Pedersminde
Her på egnen er der åbent hos Pedersminde, Østerskovvej 32, 4682 Tureby. Pedersminde er en økologisk bevaringsbesætning og gedemælksproducent med de gamle danske landracegeder.

Der er mulighed for at se 50 malkegeder samt gårdens øvrige dyr, høre om racen og hvad bevaringsarbejdet går ud på. Der vil være mulighed for at købe produkter fra gårdens dyr bl.a. uldgarn og plaider fra gårdens får og gedeskind.

Arrangementet er udendørs, da dyrene er økologiske og opholder sig ude. Hunde er ikke velkomne pga. fritgående dyr.

Se listen over de avlere, der holder Åben Gedestald på www.goat-dgu.dk

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Spildevandsudslip i vandløb
- Ved du hvor der yngler stære her i området?
- Store Genbrugsdag hos AffaldPlus i Rønnede
- Koncert i Faxe Ladeplads med Dickinson og Sergel
- Omkring 300 mødte op på Vinkældertorvet for at se Rasmus Paludan
- 15-årig pige stikker sin kæreste ned med kniv i Haslev
- Vandet lukkes i Faxe ladeplads
- Natasha fra Faxe sender en hilsen fra Peru
- Ildsjæle - denne gang i Kunstklubben Faxe
- Keltisk folkemusik i Teestrup Sognegård
- Nyt læringskoncept på VUC i Faxe
- Kom og prøv - på Havnens Dag 2019
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst