Boliger og park på Grøndalsgrunden i Haslev

Mandag 15. april 2019 kl. 13:42

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Boliger og park på Grøndalsgrunden i Haslev
Illustration: Juul Frost Arkitekter

Boliger og park på Grøndalsgrunden i Haslev
Illustration: Juul Frost Arkitekter
Haslev: Juul-Frost Arkitekter vandt arkitektkonkurrence med forslag om at omdanne Grøndals_grunden til et boligområde med plads til flere generationer og en bydelspark.

I forslaget er der fokus på fællesskab, fleksibilitet, tryghed op bæredygtighed.
Plan og Kulturudvalget besluttede den 27. november 2018 at udskrive en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Grøndalsgrunden, og der er nu fundet en vinder: Juul-Frost Arkitekter.

Ud over den vindende arkitekt var også tegnestuen Vandkunsten indbudt til at deltage i konkurrencen.

René Tuekær, Formand for Plan & Kulturudvalget ønsker Juul-Frost Arkitekter tillykke og siger om processen:

- Udvalget har valgt denne form for arkitektkonkurrence fordi Grøndalsgrundens historie og vigtige placering i byen kalder på en bearbejdning af området med idéer fra både fagpersoner og borgere. Derfor inviteres interesserede borgere til dialog og workshop om gode idéer til den videre bearbejdning af den vindende helhedsplan. Derfor håber vi at se så mange som muligt den 6. maj klokken 19 til workshop på rådhuset i Haslev, siger René Tuekær.

Flemming Frost, som er partner i Juul Frost Arkitekter er glad for, at tegnestuens helhedsplan er blevet valgt som den bedste og siger:

- Haslev er en rigtigt fin haveby med mange kvaliteter: Gadekær, udeliv - brolagte stræder og grønne stier - og byens arkitektur med mur- og træværk og saddeltage. En dejlig ramme at skulle indpasse nye boliger i.

- Vi har ikke blot ønsket at tilpasse boligerne den lokale arkitektur, det har også været vigtigt for os at integrere det i byens liv. Vi har både sat fokus på de nære og lokale fællesskaber imellem boligerne, men også det store fællesskab, altså byens. Derfor har vi integreret en grøn åben park, der ved sin udformning vil invitere beboere fra naboområderne inden for.

Evalueringsudvalget bestod af Plan & Kulturudvalgets formand René Tuekær, næstformand Tanja Larsson og udvalgsmedlem Nellie Bradsted, centerchefen fra Plan & Miljø samt fagpersoner fra administrationen.

Boligklynger og et stræde
Tegnestuen Juul-Frost Arkitekter foreslår et boligområde med fire boligklynger omkring et indre stræde, i hver boligklynge er der et gårdrum, som kan danne rammen om boligklyngens sociale liv.

Boligklyngerne består hver i sær af tre til fire bygninger i 2-3 etager, der er op til otte boliger i den enkelte bygning. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i at invitere til fællesskaber på flere niveauer, i den enkelte bygning, i boligklyngen, i området og i bydelen.

Juul-Frost Arkitekter har foreslået en bydelspark med et aktivitetslandskab i områdets østlige del, med en variation i græsarealer, æbleplantage og områder til leg og sport, der etableres offentlige stier gennem området. Det grønne parkanlæg vil kunne fungere som et fælles samlende areal for bebyggelse og med sin udformning vil området invitere beboere fra naboområderne indenfor.
Tanja Larsson, næstformand i Plan & Kulturudvalget siger:

- Vinderforlaget er blandt andet valgt, fordi det skaber rum for natur og biodiversitet og i høj grad inviterer til uformelle møder både mellem naboer og i området som helhed. Samtidig tager arkitekturen i vinderforslaget udgangspunkt i nærområdernes arkitektoniske kvaliteter på en ny og spændende måde. Det er et område, man kan se fungere både for beboere i området og for beboere i naboområderne, siger Tanja Larsson.

Der er endnu ikke taget stilling til, om området skal omdannes til ejer-, leje- eller andelsboliger eller en kombination af disse. Det er tanken, at det grønne område skal være til gavn for hele bydelen, og der skal derfor i den videre proces arbejdes med, hvordan det kan lade sig gøre på den bedst mulige måde.

Nellie Bradsted, medlem af Plan & Kulturudvalget, fortæller at evalueringsudvalget netop har lagt vægt på dette i deres vurdering af forslagene.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare får skabt et nyt attraktivt boligområde, men at vi også skaber rekreative værdier til glæde for hele bydelen. Vi har derfor valgt det forslag, som vi mener, inviterer omgivelserne ind i fællesskabet på den bedste måde, siger hun.


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Europas historie - kommer det mig ved?
- Regn og kulde generede ikke Faxes friske børn
- Er det slut med at se fodbold på dit fjernsyn?
- En aften i duftens tegn
- Ny café i Faxe
- Plej parforholdet
- Kan fremtidige generationer brødføde sig selv?
- Søndags-matiné i Huset
- Hvor mænd mødes
- Samler på glade patienter
- Alle partier står bag Faxe Kommunes budget
- Kan Lise Lotte overleve en måned på Stillehavsø?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst