Solcelleparker og Margueriteruten

Onsdag 3. april 2019 kl. 13:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Solcelleparker og Margueriteruten
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Formand, Teknik og Miljøudvalget (DF),
Prins Buris Vej 19,
Karise


Den politiske behandling af planlægningsarbejdet ifm. solcelleparker sker i Plan og Kulturudvalget, hvor man allerede på mødet i maj 2018 påpegede at ”Der skal tænkes afskærmning ind (fx mod naboer, veje og margueritruter)”

Det er ligeledes Plan og Kulturudvalget der har stået for indkaldelse af synspunkter ifm. idéfase forud for planlægning for solcellepark ved Jomfruens Egede, hvor der bl.a. udtrykkes bekymring for negativ indvirkning på turismen fsv. angår solcelleparker ved Margueritruten.

Lokalplanforslag og kommuneplantillæg er endnu ikke udarbejdet for projektet, og der er således endnu ikke grundlag for at vurdere i hvilken grad det evt. vil påvirke Margueritruten. Det skal dog erindres at selvom rutens formål er at føre turister gennem, eller frem til, smukke landskaber, må den nødvendigvis også ledes gennem bymæssige bebyggelser, og andre områder med begrænset landskabelig værdi. Der er således ikke noget krav om, eller mulighed for kontinuerlige smukke landskaber langs hele ruten, men anlæg eller bygninger der anses for skæmmende kan evt. afskærmes ved at etablere beplantning langs vejen.

Den umiddelbare vurdering er således at etableringen af solceller og tilhørende beplantningsbælter ikke er noget, der stiller oplevelserne som turist eller borger dårligere. Materialet der har været i for-høring indikerer i min optik, at der er tænkt på og sikret afstande til veje og bebyggelser, samt sikret opretholdelse af naturoplevelser i området samt passager for dyr og planteliv.

Afgørelser ifm. Margueritruten ligger i kategorien ”Alle øvrige opgaver og afgørelser i henhold til loven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven” som anført i afsnittet om Lov om offentlige veje, i kompetenceplanen for det tekniske område, dateret 24-01-2018, og det er således administrationen der har kompetencen på området. Politisk behandling af projektet vil således alene foregå i Plan og Kulturudvalget.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kære landmand...
- Ret til tidligere pension
- Hvor er Danmark på vej hen? Set fra en vælger
- Stem på Tanja Larsson – den eneste folketingskandidat, der bor i Faxe Kommune
- Et Danmark, vi kan være bekendt
- Borgerlighedens parti - svar til Eli Jacobi Nielsen
- Valgforurening
- Hvad har den japanske pileurt gjort?
- Fasthold tilskuddet til friskolerne
- Socialdemokratiet ønsker en stærk folkeskole
- Mange protester mod regulativet om høns og fugle i Faxe kommune
- Hr. Rasmussen svigter Europa
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst