Hjerteforeningen har brug for dig - og du for dem

Tirsdag 9. april 2019 kl. 10:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hjerteforeningen har brug for dig - og du for dem
Aleks Jensen ved den hjertestarter Eskilstrup Kulsvierlaug fik sidste år

Landsindsamling: Søndag den 28. april har Hjerteforeningen landsindsamling, og mange har allerede meldt sig som indsamlere i Faxe Kommune, fortæller Aleks Jensen, der står for indsamlingen her i kommunen.

På nuværende tidspunkt har 80 meldt sig - sidste år var det kun 59, så Aleks er en glad mand. I Haslev er der stort set ingen ledige ruter, men derimod mangler der stadig indsamlere i Faxe og Faxe Ladeplads, for at man kan få dækket alle ruter.

Når man er indsamler er man med til at sikre det store arbejde Hjerteforeningen udfører - og samtidig kan man hjælpe sig selv - for det kan jo være at man får brug for hjælp fra Hjerteforeningen - direkte eller via den forskning Hjerteforeningen står for.

Men der er endnu er måde hvorpå man kan få gavn af at være indsamler - og det er hvis man får brug for en hjertestarter. Det håber man naturligvis ikke, men skulle det ske, er det vigtigt, at der er en hjertestarter tæt på.

Og det kan der komme, hvis man er indsamler. Det er nemlig sådan, at er man en gruppe på 15, så giver Hjerteforeningen en hjertestarter.

Sidste år stillede blandt andet 15 op for Eskilstrup Kulsvierlaug, og det betyder at der nu er en hjertestarter på deres tilholdssted på Eskilstrupvej 27 i Kongsted. Og den er placeret så alle kan bruge den - døgnet rundt.

Selv om du måske ikke kan nå at samle 15 personer inden landsindsamlingen, så kan du ringe til Aleks Jensen, og komme med i en gruppe, og dermed sikre, at der opstilles hjertestartere.

Læs mere om landsindsamlingen på hjerteforeningen.dk - og vil du være lokal indsamler kan du ringe til Aleks Jensen på telefon 5671 1132 efter kl. 18 eller sende en mail til aleks.mollegaarden@gmail.com

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
- Vinder af Fars Dags-kurv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst