Positiv generalforsamling i Faxe Erhvervsforening

Tirsdag 2. april 2019 kl. 08:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Positiv generalforsamling i Faxe Erhvervsforening
Ib Elberg kan i år fejre 25 års jubilæum som formand. Erik Mejlby har været næstformand i 32 år.

Cirka 40 medlemmer af Faxe Erhvervsforening var mødt op til Kick off-møde og generalforsamling onsdag aften i sidste uge på vandrerhjemmet i Faxe.

Efter en god gang flæaskesteg med rødkål fik først medlemmmerne af Eventudvalget ordet. De kunne fortælle om flere nye spændende arrangementer, der planlægges i det kommende år. Bl.a arbejdes der på en Foreningernes Dag og en talentkonkurrence for Faxes borgere. Derefter gik selve generalforsamlingen i gang med advokat Hans Elverdam som ordstyrer. Formand, Ib Elberg var første mand på talerstolen. Han startede sin beretning med en dejlig positiv historie, nemlig at boligsalget og priserne i Faxe Kommune er inde i en markant stigning.

Set i forhold til kommunens størrelse, så ligger Faxe kommune stadig med i toppen i antal af tilflyttere i de 98 kommuner i Danmark. Og det er der jo nok ikke noget at sige til. For Faxe By har mange ting at byde på. Der er f.eks Faxe Kalkbrud med de mange muligheder som Hjertestien og Gryden, som igen er kommet til ære og værdighed på initiativ af Jonas Kristinsson, Prismet - den unikke udsigtsplatform ved vandrerhjemmet og selve Kalkparken med Geomuseet og Biografen Kanten. Seneste tiltag er det nye store Østsjællands Museum i det gamle Rådhus, som også vil være med til at gøre Faxe-området til en turistperle.

Større tilbygning
Også den igangværende ombygning hos Meny kom på listen som et af de positive tiltag. Her er man ved at opføre en større tilbygning, der skal være med til at butikken får en mere kundevenlig indretning. IB Elberg fik også nævnt, hvor dejligt det er at se, at der, også i denne forbindelse, bliver brugt lokale håndværkere.

Faxe Erhvervsforening arbejder til stadighed på at få Faxe By i omdrejninger, og gør sig umage for at tiltrække nye detailbutikker og nye kunder.

Stort arbejde for det lokale
I sin videre tale kom Ib Elberg bl.a omkring emner som detailhandlen i Faxe, nethandel, det nødvendige i at alle er med til at støtte op om fælleskabet i Faxe og glæden over alle de - både erhvervsdrivende og private - der er medlem af erhversvforeningen. Her blev specielt Busser (Kim Johansen), Thomas Nielsen og Poul Bodeholt fremhævet.De gør alle et kæmpe arbejde for at få lokalsamfundet til at fungere. Efter at have takket en lang række af de øvrige medlemmer for deres indsats, sluttede Ib Elberg sin tale af med citatet, I kan ikke slå os ihjel/Vi er en del af jer selv.

25 års jubilæum
Men aftenens takkeri stoppede ikke her. Da årets regnskab var fremlagt, og de-på-valg-værende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter var genvalgt, kom Kim Clausen på banen. Med blomster og rødvin takkede han Ib Elberg for det store arbejde han gør for Faxe Erhvervsforening og ønskede ham tillykke med jubilæet.

I år kan Ib Elberg nemlig fejre 25 år på formandsposten - alle årene med næstformand Erik Mejlby ved sin side. Næstformandsposten har Erik Mejlby i øvrigt haft i hele 32 år.

Af Birgitta Kristina Carlberg


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
- Vinder af Fars Dags-kurv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst