Ildsjæle i Faxe Gospel

Tirsdag 9. april 2019 kl. 08:55

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ildsjæle i Faxe Gospel
Faxe Gospel

Ildsjæle i Faxe Gospel
Yasmilah Kresti Justif, formand for Faxe Gospel
Ildsjæle: Glade toner strømmer ud af kirkedøren i Faxe kirke, da Haslev-Faxe Postens udsendte tirsdag aften besøgte Faxe Gospel.

Det er tid for den ugentlige sangtræning, og godt 25 gospelsangere giver den gas. Der er masser af liv og rytme i gospelmusik. Oprindelig opstået blandt afroamerikanere i USA omkring år 1900.

Gospel er en rummelig musikform og henter inspiration i alt fra rock, country, r&b, folk, klassisk, jazz, etc. I Danmark blev Gospel for alvor kendt, da Etta Cameron i 1970’erne kom til landet og tog musikken med. Den levende og rytmiske musik har fænget i Danmark, og i dag er der godt 200 Gospelkor i Danmark - og et af disse således i Faxe.

Yasmilah Kresti Justif er formand for foreningen. Hun fortæller, at koret lever sit eget liv understøttet af Menighedsrådet i Faxe, men altså er en af de aktiviteter, hvor Faxe Kommune ikke behøver at hjælpe.

Faxe Gospel er selvfinansierende gennem kontingent, samt de indtægter det genererer, når koret er ude at give koncert. Det koster 800 kr. halvårligt at deltage i koret. Dette dækker både den ugentlige træning med koret, samt udgifter til de fleste optrædener rundt omkring.

Alle kan være med, og det understreges, at nok synger man om kristelige temaer, men det er selve Gospelmusikken, der er omdrejningspunktet. Man kan godt synge himmelsk - selv med en ateist i koret!


Også selv om ikke alle har store stemmer...

For at få et professionelt udtryk, har man professionel hjælp til at forme korets udtryk. Som korleder har man entreret med Line Hougaard, som er fantastisk til at få korsangen ud over rampen - også selv om ikke alle har store stemmer.

Har man lyst til at synge, får man plads. Bag flyglet sidder Anders Steen Hansen. Med en uddannelse fra Rytmisk Musikkonservatorie i bagagen, får han det hele til at svinge overbevisende. Da korlederen på et tidspunkt vil have sat musikken en halv tone ned, klares dette helt uden besvær. Så kender man en fagmand!

Koret optager nye medlemmer i januar og august. En af de nye er Kim. Han fortæller, at han har måttet kæmpe med at Gospel ofte er trestemmig - man skal koncentrere sig om sin egen stemme. Ellers har han hurtigt følt sig godt tilpas i koret. Man bliver vel modtaget, og får et godt mentalt boost af de glade sangaftener.

Jozefine har været med fra koret blev startet i januar 2008. Hun understreger den store glæde, det giver at komme tirsdag og få lov at syge de livsbekræftende gospels. Man er helt høj bagefter, og det kan være svært at falde til ro. Både hun og et par andre nævner, at ud over syngeriet har de et godt socialt netværk i koret.

Koret kommer som nævnt på tur, og i den nærmeste fremtid gælder det en optræden sammen med andre kor i selveste Tivoli. Senere går turen til det store Gospeltræf i Boxen ved Herning, hvor det helt store Gospelshow fyres af.

Formand Yasmilah fortæller, at selv om den store drøm er at komme med koret til USA, vil de også gerne mere ud at synge lokalt ved forskellige festlige lejligheder. De har et godt repertoire der dækker godt 1½ time - men mindre kan også gøre det.

Skulle læseren sidde med en uforløst sangfugl i brystet kan Faxe Gospel godt rumme 20 - 25 medlemmer mere, slutter ildsjælen Yasmilah.

Af Mik Hagenbo

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
- Vinder af Fars Dags-kurv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst