Some things never change

Mandag 1. april 2019 kl. 10:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Some things never change
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Gruppeformand, DF, Faxe Byråd
Prins Buris Vej 19
4653 Karise


Nogle ting er tilsyneladende konstante – heriblandt Aksel Wolters forkærlighed for lejlighedsvis at anvende klummen ”Verdens Gang” til en rask omgang DF-bashing. Følger man devisen om at al omtale er bedre end ingen omtale, er der efterhånden grobund for solid misundelse fra de øvrige lokalpolitikere.

Denne gang er det DFs forslag i byrådssalen om at give borgerne mulighed for at fravælge produkter for hvilke der er betalt afgifter til religiøse trossamfund der er baggrunden. Forslaget henviste specifikt til varer der er certificerede, idet økonomien var det centrale omdrejningspunkt, men skribenten vælger alligevel at kaste sig ud i en irrelevant tirade over slagtemetoder, herunder en henvisning til lighedspunkter mellem jødiske og muslimske metoder mm. På byrådsmødet blev bl.a. Toblerone chokolade nævnt som et produkt der er (halal-) certificeret, desværre kan skribenten ikke bidrage med opklaring af hvilken slagtemetode denne har været udsat for!

Ligeledes blev det på mødet påpeget at ingen ved hvad de midler der betales i afgift til arabiske/muslimske organisationer anvendes til. Denne uvished anser Aksel Wolter tilsyneladende som ganske morsom, hos DF finder vi den derimod dybt bekymrende, idet igen ved om pengene anvendes til skolebyggeri, blomsterparker eller våbenindkøb.

Andre politikere har brugt betegnelsen symbolpolitik – og hos DF har vi intet imod et symbol på viljen til at give borgerne muligheden for at træffe et frit valg: For eller imod finansiel støtte til trossamfund de ikke selv er medlemmer af. Dette er sagens kerne, det frie valg – desværre var ikke alle indstillet på at give borgerne den mulighed.



© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Budgettet vidner om et byråd der vokser med opgaven
- Hul i hovedet...
- Haslevs 150 års stationsbyjubilæum
- Slut med fortidens lappeløsninger
- Forudsigelighed for plejefamilier
- Hvor er visionerne for Faxe Kommune?
- Mere trivsel og nærvær om fravær
- Verdens bedste velfærdssamfund - for nogen
- Svar til Mikkel Dam - om at være til for borgerne
- Stakkels arme mig...
- Giv borgerne reel indflydelse i Faxe Kommune
- Spørgsmål til Ole Vive
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst