4’eren i Freerslev med rammende toner og billeder

Tirsdag 26. marts 2019 kl. 13:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

4’eren i Freerslev med rammende toner og billeder
Sigrid Kongshøj Munch medvirker ved 4’eren i Freerslev

Når Freerslev Kirke inviterer til musikgudstjenesten, 4’eren i Freerslev, søndag den 31. marts kl. 16.00 handler det om at ramme tonen.

Ikke om at holde den gode tone, om takt og tone eller om ikke at synge falsk. Men hvornår rammer ord, billeder og musik os, så det virker relevant og vedkommende og gør noget ved os? Hvornår slås strengene i vores indre an, så de synger med?

Ole Bjerglund Thomsen er præst ved 4’eren denne dag og siger om teamet:
- I kirken er spørgsmålet jo hele tiden aktuelt, hvordan vi formidler kristendommen. Hvilke ord bruges? Hvilken sproglig tone lægges an? Hvilke Gudsbilleder giver det mening at benytte i 2019? Og hvad sker der, når vi bruger forskellige Gudsbilleder - er det problematisk, eller giver det frugtbar spændvidde? Hvordan udvælger vi temaer, så de opleves at have noget at gøre med menneskers virkelighed i dag? Musikken spiller i høj grad også en rolle i forhold til at gøre noget relevant og nærværende for os.

- Når man rejser spørgsmålet om at ramme tonen, er det også rimeligt at overveje, om det, der rammer os nødvendigvis kun er det, vi synes er behageligt? Måske kan det konfliktfyldte, det disharmoniske og fremmede slå toner an, som det alt for polerede udtryk ikke kan, siger Ole Bjerglund Thomsen.

Tekster og refleksioner i gudstjenesten vil give eksempler på spændvidden i, hvad der kan være rammende for mennesker.

Musikken i gudstjenesten leveres af gæstemusiker Sigrid Kongshøj Munch på violin, Sigrid Agergaard på sang og Arne Andreasen ved klaveret.

Der vil være sange og salmer med forskellige sproglige og musikalske toner, forskellige gudsbilleder og livssyn, og fra forskellige traditioner. Og der vil naturligvis være sange fra Arne Andreasens eget musikalske værksted.

Efter gudstjenesten er der mulighed for at hilse på hinanden over et glas i våben huset.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fødselsdag og jubilæum hos Botex
- Kalkrunden fik sit navn
- Brasiliansk folkedans i Gryden
- Børnekræmmermarked i Faxe
- En tak fra Karise
- Dannebrog faldt med regnen
- Første student fra VUC
- Hvem skal have Faxe City Pris?
- Farvel og goddag i SuperBrugsen Faxe Ladeplads
- Talentshowet aflyses - men det bliver alligevel sjovt i Faxe
- Her fejres der Sankthans
- Vinder af Fars Dags-kurv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst