Den klassiske, den blide og den hard core

Tirsdag 26. februar 2019 kl. 08:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Den klassiske, den blide og den hard core
Pernille Sahl har åbnet Yoga Sahl

Yoga Sahl: Midt på måneden åbnede Pernille Sahl et yoga-studie på Houmannsvej 2 i Haslev. Studiet ligger på 1. sal og indeholder et forrum, et rum hvor hun tilbyder sportsmassage - og så et stort rum hvor der trænes yoga.

Pernille tilbyder den klassiske Hatha og den blide Yin, men du vil også finde Vinyasa, Nidra og meditation på holdplanen. Og til dem der ikke er til det spirituelle, og bare ønsker fysisk træning, har hun udviklet Hard Core Yoga, der handler om styrke, stabilitet og træning af core-muskulaturen.

Pernille holder selv meget af at træne hårdt - det har hun gjort i mere end 20 år - men hun har altid kombineret den hårde fysiske træning med yoga, fordi yoga giver større kropsforståelse og mentalt overskud.

Yoga-uddannelsen har Pernille Sahl fået i Indien - og i København - og dertil kommer uddannelse som funktionel træner. En træningsform der minder meget om cross-fit.
Udover disse uddannelser er Pernille også uddannet sportsmassør, og hun har indrettet en lille del af lokalerne til massage.

I Yoga Sahl tilbydes der holdtræning hver eneste dag - undtagen fredag. Der er hold både formiddag, eftermiddag og aften, så den undskyldning med at der ikke er et tidspunkt der passer, dur ikke rigtigt her...

Som man så ofte ser er det primært kvinder der kommer i Yoga Sahl, men Pernille vil meget gerne have flere mænd med - så hun påtænker at lave nogle arrangementer som hun regner med vil kunne tiltrække mænd, nemlig Yoga og ølsmagning...

Du kan læse mere på hjemmesiden yogasahl.dk og på på facebook: Yoga Sahl.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Det er i det gamle slagteri, Pernille har åbnet Yoga Sahl - og hun har valgt at beholde kranen i loftet. En sjov effekt

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Esther hækler for hjemløse
- Jørgen Larsen fylder 60 år
- Tag med Familie & Samfund til Sverige
- Oplev Creedence Tribute på Café Højen
- Standset i stjålet bil
- Jehovas Vidner fra hele verden besøgte Haslev
- Veterantog i Haslev de to kommende søndage
- Også i år - Sommersang på Møllegården
- Torsdag til lørdag er der Rivierafest i Faxe Ladeplads
- Nej, man må ikke ryge en joint på stationen...
- Berit Pallesen har givet blod 100 gange
- 25 års jubilæum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst