Sidste chance hvis du vil være domsmand

Fredag 15. februar 2019 kl. 09:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sidste chance hvis du vil være domsmand
Hvis du gerne vil være en del af retsvæsenet som domsmand eller nævning, så er det nu, du skal gå til tasterne. Der er åbent for ansøgning frem til 18. februar.

Alle borgere med bopæl i Faxe Kommune kan søge om optagelse på den såkaldte grundliste. Det er en liste over borgere, som ønsker at stå til rådighed, når landsretten og byretten har brug for domsmænd og nævninge.

Cirka 140 borgere i kommunen har allerede søgt om optagelse på listen, men alle andre som i øvrigt lever op til kriterierne kan nå at ansøge, da fristen først udløber på mandag den 18. februar.

Ud over de borgere, som selv har ansøgt, vil de politiske partier også udpege nogle personer, som indgår i den samlede pulje af interesserede. Når fristen er udløbet sætter grundlisteudvalget sig sammen og sørger for, at den endelige liste er så alsidig som mulig og at den repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen i Faxe Kommune med hensyn til alder, køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssige baggrund og erhvervsmæssige status. Listen skal bestå af sammenlagt 122 personer.

Selvom alle over 18 år med dansk statsborgerskab – plus en række andre betingelser – kan søge, så har grundlisteudvalget især opfordret to særlige grupper af borgere til at søge. Det er de unge under 30 år, og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Begge grupper er på landsplan og i Faxe Kommune underrepræsenteret.

Ansøgningsskemaet finder man på Faxe Kommunes hjemmeside. Gå ind under Politik – råd og nævn- og klik derefter på grundlisteudvalget. Man skal downloade ansøgningsskemaet til sin computer, udfylde det, gemme det udfyldte skema og sende det med digital post til kommunen.

Kriterierne for at blive optaget er:

Have valgret til Folketinget, altså være fyldt 18 år og være dansk statsborger
Ikke være fyldt 80 år den 31. december 2023

Have en ren straffeattest (Landsretten indhenter straffeattest)

Ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.

Ikke høre til følgende persongrupper: ministre, advokater, advokatfuldmægtige eller ansattte ved centraladministrationen, domstolene, anklagemyndigheden, overøvrigheden, politiet og fængselsvæsenet, eller gejstlige ved Folkekirken eller andet anerkendt trossamfund.

For at blive optaget på grundlisten i Faxe Kommune, skal du desuden bo i Faxe Kommune.

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud - det betyder at du som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis du bliver udtaget til det, og du opfylder ovenstående betingelser.


© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kæmpe lastbiltræf i Dalby - i miniformat
- Løbeklubben Sibirien samler skrald - vil du hjælpe?
- Haslev TT har opvisning
- Knud Romer besøger Litteraturcafeen
- Diplomstævne i Haslev Amatør Bokseklub
- Tog kører 120 km/t forbi Haslev Station - så pas ekstra på
- Tre guld, tre sølv og to DM-bronzemedaljer til Haslev
- Sjællandsmesterskab til Haslev Kegleklub
- Hunden Audi fra Haslev kommer på frimærker
- Super-søndag i Haslevhallen
- Det største fund af en mosasauer i Danmark
- Bent Schmidt udstiller på plejehjemmet på Thyco Brahes Vej
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst