Hej du, skal vi bules ved på Jernbanegade?

Onsdag 13. februar 2019 kl. 12:49

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hej du, skal vi bules ved på Jernbanegade?
Indlæg af:
Susanne Henriksen
Grøndalsvej 20 st.tv.
Haslev


Ros til dem som roses bør. Der er heldigvis en del bilister, nok lidt over halvdelen, som godt kan finde ud af at køre efter både skiltene og forholdene på Jernbanegade.
Tak til alle Jer som kører ordentligt.

Cykelgaden Jernbanegade i Haslev, har tilladt kørsel af biler, men det er cyklisterne som har forkørselsret. Derfor er der malet cyklist symboler på vejbanen rigtigt mange steder.

Det lader til at det er ualmindeligt få bilister, der har opdaget dette. Jeg ser dagligt situationer, som kunne ende med et langvarigt sygehusophold, genoptræning m.m. sygedagpenge, udgifter for Faxe kommune, FOR ikke at nævne udgifterne til bilejerens forsikring, fordi bilens lovpligtige ansvarsforsikring stiger efter uheld.

Så slap dog af kære bilist !

Når du parkerer, så sørg for at få hele din bil ind i P-området, det er så ufint at bilens ’hjørner’ og sidespejle stikker ud over brostens-rendestenen og ud på vejbanen.

Du ville få en bøde på mindst 510 kr hvis Politiet ville notere din ulovlige parkering.

Det er mindst lige så ufint at åbne din bildør ud på vejbanen, uden at du har set mig, eller andre cyklister i dit velpudsede sidespejl.

Det er DIN lovpligtige ansvarsforsikring, som skal betale alle udgifterne.

Måske skulle du overveje om 50-200 meters gang fra de store P-pladser, ville skade din fysik. Inden du næste gang ’tosser rundt’ i kanterne af Jernbanegade, til stor gene for alle andre trafikkanter i bil, på cykel og gående.

Nå ja for resten, man skal GÅ LIGE over en vej, og ikke på skrå. Dette giver frit udsyn til begge sider, og glæder især de lovlydige bilister.

Og Pssst Kære med-cyklister, der er hastighedsbegrænsning på Jernbanegade, det der frihjul ned ad bakken, kan godt vise sig at give en fartbøde.

Faxe Kommune har denne Bekendtgørelse om Parkering i Faxe Kommune. Du kan finde den på vejdirektoratets hjemmeside.
Færdselslovens §28 §29 of §30 kan også være oplysende læsning for bilister, der gerne vil spare lidt på de private lommepenge.

Nå ja for resten .... I ’toppen’ af Jernbanegade, er der CYKELSTI i begge vejsider, mellem rundkørslen og de to placeringer af P-skilte.

Der er rigtigt mange Færdsels Lovs Analfabeter som slet ikke kan læse P-skiltene eller vejafmærkningen.

Det ville være dejligt med øget opmærksomhed overfor os andre trafikkanter, der faktisk kender (mere) til love og regler på Jernbanegade, end de fleste bilister, på samme gade.

Det er muligt at der hersker lige så stort P-kludder i andre byer i Kommunen, jeg har da set en del biler, hvor føreren ikke kan få hele bilen ind i P-arealerne, Især på Torvegade i Faxe, langs butikkerne.

I mit forsikringsselskab, får vi penge tilbage, hvis der er sket færre skader end forventet. Det princip, gælder forhåbentligt også for dig ?

Tak fordi I læste min lille (k)ærlige Parkerings opsang til ende.



© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Antenneforening uden egne kabler?
- 2. spørgsmål til kommunens forvaltning
- Hej du, skal vi bules ved på Jernbanegade?
- Fakse-Faxe Ladeplads Antenneforening igen igen
- Biogas - under radaren
- Vedrørende eventuel lukning af busrute 266
- Åbent brev til kommunen og Bus 266
- Kan kommunerne løfte opgaven?
- Fibia ønsker at fjerne alt konkurrence
- Fakse og Fakse Ladeplads Antenneforening
- Vi ønsker ikke flere dobbelthuse i Karise
- Regeringens opholdskrav er en bombe under a-kasserne
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst