Valgkampen blev skudt i gang på VUC i Faxe

Mandag 11. februar 2019 kl. 14:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Valgkampen blev skudt i gang på VUC i Faxe
Valgmødet fandt sted i VUC's kantine

Folketingsvalg: Det varer ikke længe inden statsministeren, omend han vil det eller ej, må udskrive folketingsvalg. Det er nemlig ved at være fire år siden, vi sidst havde muligheden for at sætte vores kryds.

På VUC i Faxe er valgkampen netop skudt i gang. Ni lokale folketingskandidater, heraf tre medlemmer af Folketinget, besøgte fredag eftermiddag kursisterne på VUC Faxe. De var inviteret for at fortælle om dem selv, deres politik og visioner op det kommende Folketingsvalg.

Nogle kursister havde bagt kager, og gennem kursistrådet fik politikerne spørgsmål på forhånd, så de havde også en slags lektier for og de kom velforberedt.

Ordstyreren opfordrede kursisterne til at bruge „ikke reglen”, dvs at sætte et „ikke” i en politikers udsagn, og så se om det giver mening. Fx „Vore børn og børnebørn skal (IKKE) sikres en tryg fremtid”. Der blev rig mulighed for at bruge reglen.

Uddannelsespolitik var selvfølgelig et af emnerne, og der blev spurgt om bl.a. uddannelsesloftet og den nye fraværsregel, som ikke er populær blandt kursisterne.

Groft sagt betyder det, at hvis man kommer blot lidt for sent til en time, får man fravær for hele timen, om morgenen en dobbelttime. Her vaskede alle politikere hænder med forskellige argumenter, men der var dog enighed om, at man (måske) skulle kigge på den igen.

Klimapolitik er også et af de emner, der optager kursisterne. Her var der igen bred enighed om alvorligheden og om at gøre noget, men der var mange nuancer i debatten.

Det største bifald fik SFs kandidat Anna V. Bethelsen, som gav alle i panelet den nye Rød Aksel Larsen øl, som sjovt nok også var en del af ordstyrerens navn; Axel Larsen.

- Vi skal møde vores politikere, og de skal møde os. Det er fantastisk, at vi kan mødes i kantinen her på VUC Faxe, og snakke om hvordan vi kan gøre Danmark bedre. Og som lærer får jeg uvurderligt autentisk undervisningsmateriale, pointerer ordstyrer og HF-lærer Jens Vejen.

En yngre kvindelig kursist fra 1.P sagde: Jeg har aldrig rigtigt interesseret mig for politik, men jeg synes det var spændende i dag, og jeg lyttede hele tiden.

De deltagende politikere var: Konservative: Brigitte Klintskov Jerkel. Nye Borgerlige: Henrik E. Elborough. DF: Merete Dea Larsen. Enhedslisten: Sejer Folke. Radikale Venstre: Zenia Stampe. Venstre: Sebastian Mylsted-Schenstrøm. Alternativet: Claus Jansson. Socialdemokratiet: Tanja Larsson og SF: Anne Valentina Bethelsen.


Der var god mulighed for at få en snak med politikerne

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ny høring om gasledning og kompressorstation
- Forfatter fortæller om Kim Larsen
- MorgenForum afholdes på Ko&Co
- Sportigan i Haslev lukker men genåbner som...
- Tag med naturvejlederen på havørnetur
- Katten af tønden til fods og til hest...
- Helt lokal kok er leder af Ko&Co på lystbådehavnen
- Alle kan være med til håndboldfitness
- Pensionister og efterlønnere på nordenfjords ferie
- Haslev-band på scenen med Gasolin’-legende
- Så kommer veterantoget igen til Haslev
- Ny væbner i Den Gejstelige Malteserordenen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst