Så er den her: Krasserrevyen 2019

Tirsdag 12. februar 2019 kl. 09:12

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Så er den her: Krasserrevyen 2019
Hele flokken bag Krasserrevyen 2019

Så er den her: Krasserrevyen 2019
Her er verdens værste sangkor - tag ørepropper med...
Ulse: De øver flittigt i Ulse Forsamlingshus, så alt kommer til at gå op i en højere enhed, når årets Krasserrevy opføres seks gange i marts måned_

Der er gallapremiere i Ulse Forsamlingshus lørdag den 2. marts, hvor der bydes på en lækker middag, revy og efterfølgende musik og dans.

Og vi kan godt afsløre, at der bliver noget at glæde sig til - Krasserrevyen 2019 virker helt bestemt til at leve op til de mange foregående års succeser.

Igen i år er der slet skjulte henvisninger til helt lokale begivenheder, der har vagt opsigt også ud over kommunegrænsen. Man møder f.eks. Olsen Banden - eller det man umiddelbart tror er Olsen Banden, men det er det slet ikke.

Det er Steen Petersen, Bente Abrahamsen og Ole Vive. Steen der opfordrer til at skyde immigranter, og må trække sig som formand for Integrationsudvalget, og Bente Abrahamsen der overtog formandsstolen, og har fundet på meget mere raffinerede metoder - og så en fortvivlet Ole Vive...

Verdens værste sangkor
I revyen møder man også et helt lokalt sangkor med en meget entusiastisk korleder. Både korleder og medlemmerne, er fuldt og fast overbeviste om at de er guds gave til folket.

Det er de så ikke. Langt fra. Og man sidder, mens det gør ondt i ørerne, og undrer sig over hvordan skuespillerne, som ellers synger fremragende, kan synge så falsk og forfærdeligt i dette nummer. Ørepropper kan anbefales...

I år er det Bente Petersen der er instruktør, og hun fortæller at der er flere lokale numre, men faktisk ærgrer hun sig over, at der har været så få skandaler det seneste år, at det ikke kan fylde hele revyen - så der er også suppleret med nogle af de bedste numre fra andre revyer rundt om i landet - men det bliver Krasserrevyen bestemt ikke dårligere af.

Foruden den 2. marts opføres Krasserrevyen søndag den 3. marts hvor der bydes på kaffe og kage. Fredag den 8. marts, lørdag den 9. marts og lørdag den 16. marts (udsolgt) får man igen hele pakken - altså middag, revy, musik og dans, og så sluttes der af søndag den 17. marts med revy, kaffe og kage.
Billetter kan bestilles på telefon 2484 3531 mellem kl. 17 og 20.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Olsen Banden - eller rettere Bente Abrahamsen, Steen Petersen og Ole Vive

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Tre skibe navngives på Gefionspladsen den 1. maj
- Konfirmation i Ulse og Kongsted
- Kunst- og naturfestival indtager Faxe Kommune
- Gedeavlere åbner dørene - blandt andet ved Dalby
- Velsignelse og forbandelse - i Freerslev Kirke
- Er du 60+ så er badminton i FLI måske noget for dig
- Karisefonden og Karise Efterskole støtter forskning i sclerose - det kan du også
- Pigeraketten lander i Haslev på søndag
- Folkeskovens Dag - med prisuddeling og hygge
- Følg dit vandforbrug - og undgå overraskelser
- Haslev Festdage nærmer sig med hastige skridt
- Nyt liv på Hesede Hovedgård
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst