Borgerlisten vil fjerne øjebæ på Præstøvej i Faxe

Tirsdag 12. februar 2019 kl. 08:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Borgerlisten vil fjerne øjebæ på Præstøvej i Faxe
Den tidligere Q8-tank på Præstøvej pynter ikke. Derfor har René Tuekær fra Borgerlisten stillet et forslag til Økonomiudvalget

Kønt ser der ikke ud ved den tidligere Q8-tank på Præstøvej 27 i Faxe. Grimt, er vel det mest rammende ord. Det vil Borgerlisten have ændret på.

Derfor har René Tuekær stillet et forslag på det seneste møde i kommunens Økonomiudvalg. Et forslag der, i al sin enkelthed, går ud på, at man skal tage stilling til fremtidig anvendelse af arealet.

Årsagen til at Borgerlisten rejser spørgsmålet nu, er at kommunen i nærmeste fremtid, skal i gang med at lave en lokalplan for blandt andet Niels Olsensvej, og så mener René Tuekær, at det vil være passende også at tage Præstøvej 27, og Faxely, lige ved siden af, med i en sådan lokalplan.

I første omgang ønsker Borgerlisten at kommunen kommer i dialog med ejerne af grunden, og at der kommer klarhed over eventuel forurening.

- Mit ønske er at bygningerne rives ned, og at der åbnes mulighed for at der kan bygges boliger på grunden. Det kan ændre den samlede oplevelse og medvirke til, at denne del af Faxe by bliver mere sammenhængende, siger René Tuekær.

- Men kan det ikke lade sig gøre sådan lige med det første at opføre boliger på grunden, så vil det jo pynte gevaldigt bare at få bygningerne væk, og at der såes græs på området, siger René Tuekær.

I sagsfremstillingen foreslåes det at „Økonomiudvalget træffer beslutning om, at der tages konkret henvendelse til ejeren om en specifik handleplan for området, herunder oprensning samt oprydning af arealet for efterladte bygninger og forurening samt en tidsplan.”

Økonomiudvalget bakkede op om Borgerlistens forslag, og sendte sagen videre til administrativ behandling, og efterfølgende genoptagelse i Økonomiudvalget.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst