Vi ønsker ikke flere dobbelthuse i Karise

Onsdag 30. januar 2019 kl. 13:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vi ønsker ikke flere  dobbelthuse i Karise
Indlæg af:
Mette Klüver & Pilon Foghmar
Drosselvej 37 c,
Karise


Vi ønsker ikke flere dobbelthuse i Karise. Vi ønsker derimod at bevare byens særkende med parcelhus bebyggelse som den lille stationsby med fine forbindelser til Køge og videre til København.

Faxe kommune lokalplan 200-26 er til høring. Denne indeholder forslag om dobbelthuse nord for Drosselvej - som etape 1, 2 og 3.

En privat bygherre vil gerne bygge dobbelthuse.

Men blot fordi en privat bygherre byder sig til, skal man ikke tage imod det med kyshånd, når dobbelthuse ikke passer til byens særkende, som er parcelhuse.
I „Udviklingsstrategi for Karise 2016” står der bl.a. at Karise byområde er repræsenteret med en overvægt af 40 - 49 årige og en underrepræsentation af 20 - 39 årige.

Karise har brug for at tiltrække nye borgere i alderen 20 - 39 år dvs. børnefamilier, der hovedsageligt ønsker at bygge eget hus, som de selv kan præge.

Børnefamilier bliver ikke tiltrukket af dobbelthuse, hvor kvadratmeterne er små.
Det nærliggende område er landsbyidyl i form af bondehuse med bindingsværk og en gård med hestefold. Hertil passer dobbelthuse slet - slet ikke!

Faxe Kommune skal holde sig til som tidligere udmeldt at bygge vest for Karl Af Rises Vej.

Og leve op til sit eget udsagn i „Faxe Kommuneplan 2013”:

„…Hidtil har boligbygningen været den planlægningsmæssige hovedopgave i Karise. Imidlertid vil byrådet gerne indgå i en borgerrettet dialog om en fornyelse af den bevarende lokalplan for bymidten, og i den sammenhæng se på en samlet områdefornyelsesindsats med henblik på forskønnelse, byomdannelse og nyt tilpasset byggeri til styrkelse af byens hovedstrøg og særkende…”

Det sidste ser vi Kariseborgere frem til.

Der er høring om lokalplan 200-26 til den 7. februar 2019.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gisselfeld maltrakterer igen Møllebækken
- Hvem handler ikke på et oplyst grundlag?
- Et tilbageslag for det lokale erhvervsliv
- Hvem passer egentlig på skatteborgernes penge?
- Byrådet er selvfølgelig ikke i lommen på nogen!
- Natbus til Karise - en trist affære
- Har vi en borgmester i Faxe Kommune?
- Så lykkedes det - håber vi
- Spørgsmål til borgmester Ole Vive - igen
- Solceller og hjerneceller
- Svar til Flemming Duus
- Spørgsmål til Knud Erik Hansen og Ole Vive
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst