Tobias Svarre fortsætter med topplaceringer

Tirsdag 29. januar 2019 kl. 09:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tobias Svarre fortsætter med topplaceringer
Den nye banecykel fra Python pro vejer, med det hele, under syv kilo...

Tobias Svarre fortsætter med topplaceringer
Sådan - Tobias først over målstregen. Foto: Nicolai Svarre
Faxe: Tobias Svarre er kun 14 år gammel, men alligevel stiller han ofte op i cykelløb hvor konkurrenterne er noget ældre - og han slår dem...

Det er ikke så længe siden vi skrev om at Sørens Cykler/Fri BikeShop i Haslev, og cykelmærket Scott, stillede en crosscykel til rådighed for Tobias - og det har allerede givet bonus.

Tobias har nemlig vundet bronze ved Sjællandsmesterskabet i cykelcross - udendørs terrænløb - i klassen U17, selv om han egentlig er U15 cykelrytter.

Men også indendørs går det godt for det unge cykeltalent. Tobias vandt bronze i parløb ved et nytårsstævne i Ballerup - også i U17. Og ved samme stævne, der i øvrigt blev vist på Eurosport, vandt han 5 km. scratch, og her kørte han solo de sidste otte omgange.

På spørgsmålet om hvorfor han kørte solo i hele otte omgange, svarede Tobias:
- Det var jeg nødt til hvis jeg ville vinde, for jeg er ikke så hurtig i en spurt...

Fra 31. januar til 5. februar er der seksdagesløb i Ballerup Arena, for de superprofessionelle verdensstjerner, og sideløbende hermed er der seksdagesløb for ungdomsryttere, op til U23, samt enkelte eliteryttere.

Her stiller Tobias Svarre op sammen med sin makker fra Køge Cykel Ring, Konrad Busk.

Han håber og tror på en god placering, selv om dem, de to knægte skal konkurrere mod, er væsentlig ældre end dem.

Men det kan jo være at en helt ny banecykel kan hjælpe til et godt resultat. Og sådan én - altså en ny banecykel - har Tobias lige fået. En supercykel fra det forholdsvis nye danske mærke Python Pro.

Tobias har allerede testet cyklen, og han er ovenud tilfreds. Den kører som en drøm, siger han.

Bare stellet koster i omegnen af 12.000 kr. Dertil skal man så lægge bl.a. styr, frempind, sadel og hjul - så den samlede pris ligger på omkring 25.000 kr.
Et stort beløb for en 14-årig dreng, men heldigvis er der virksomheder og enkeltpersoner der er trådt til som sponsorer - blandt andet Borring-Møller Automobiler, Faxe Orup El, Svend Erik Larsen & Søn samt Python Pro.

Inden længe er det så landevejen der trækker - ofte med to løb i stort set hver eneste weekend.

Et af højdepunkterne i den kommende sæson er deltagelse i et af Europas største etapeløb for ungdomsryttere - et løb man ikke kan tilmelde sig. Man bliver udtaget.

Tobias fortæller at løbet finder sted i Prag i Tjekkiet og at der er seks etaper og omkring 150 deltagere. Alle på alder med Tobias og lidt ældre.

Og så er der jo også DM til august, som Tobias glæder sig rigtig meget til, men konkurrencen bliver hård, da han nu er rykket op i U17, hvor rytterne er stærkere, og hvor der køres dobbelt så langt som i U15.

Af Torkild Svane Kraft


Tobias vandt bronze i nytårsløbet i Ballerup. Foto: Nicolai Svarre

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fik bilen beslaglagt
- Besøg keramikerens smukke have i Leestrup
- Åbne Atelierdøre nu på lørdag og søndag
- 15-årige Anne-Kathrine er Nordisk Mester
- Skovbogaard har skabt trygge rammer i 25 år
- Waldemarsbo Efterskole fejrer 40 års jubilæum
- Kulturlørdag på Kultunariet
- Kongsted Skytteforening igen til tops
- To spritbilister snuppet
- 17-årig havde lille klump hash
- Ny uddannelse åbnede i Faxe i torsdags
- Foreningernes Dag
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst